Annonce
Erhverv

Varde Bank-direktør bryder 14 års tavshed

Jens Ole Okholm fortæller nu sin version af historien om Varde Banks krak.

ÅBENHJERTIGT: Jens Ole Okholm, medlem af Varde Banks direktion fra 1988 til 1994, har efter 14 års tavshed nu valgt at fortælle sin version af historien om bankens krak.

Jens Ole Okholm, medlem af Varde Banks direktion fra 1988 til kollapset i 1994, bryder nu 14 års tavshed.

I et længere interview med JydskeVestkysten fortæller Jens Ole Okholm åbenhjertigt om sin rolle i sagen. Mest overraskende er dog hans analyse af tiden efter Varde Bank.

– Udviklingen i både København, Århus og Trekantsområdet går meget hurtigere end i Sydvestjylland. Varde Bank var dybt forankret i landsdelen og var for eksempel fiskeriets bank. Da Esbjerg havde 600 fiskekuttere, var de 400 af dem finansieret i Varde Bank, siger Jens Ole Okholm og tilføjer:

– Jeg siger ikke, at Varde Bank alene kunne have klaret en meget bedre erhvervsmæssig udvikling i Sydvestjylland. Men måske kunne banken alligevel have gjort en forskel, siger han.

For hullet efter Varde Bank betyder, at der i dag ikke findes den lokalpatriotiske bank, der holder hånden under det lokale erhvervsliv.

Skandalen om Varde Banks krak førte til lange undersøgelser af de interne forhold i banken. Blandt andet var tidligere ordførende direktør Alex Holm Jensen i søgelyset for sin dobbeltrolle som både bankdirektør og de facto medlem af Ejendomsselskabet af 5/11 1951's bestyrelse.

Der blev aldrig rejst tiltale mod Alex Holm Jensen.

– Alex Holm Jensen var ikke medlem af 5/11's bestyrelse. Men efter ordrer fra bankens bestyrelse deltog han ofte i 5/11's bestyrelsesmøder, netop fordi engagementet var så stort, siger han.

5/11-koncernen endte med at påføre Varde Bank et katastrofalt stort tab, som var stærkt medvirkende til bankens fald.

Afviklingsselskabet VB Finans blev afsluttet i juni 2007. Dermed er der nu sat endeligt punktum for Varde Bank.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce