Annonce
Varde

Varde byder på 410 nye sommerhusgrunde tæt på kysten

Politikerne i Varde Kommune vil gerne have mulighed for at udlægge nye sommerhusområder inden for kystnærhesdszonen. Det har ikke været muligt siden 1994 . Arkivfoto: Henrik Reintoft

Varde Kommune vil have sin andel af 1.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen og byder på 410.

Med over 8.000 sommerhuse, så er Varde Kommune en af landets største sommerhuskommuner og derved turistdestinationer. Og efterspørgslen fra udlejningsbureauerne har de senere år langt fra kunnet opfylde behovet.

Men nu åbner regeringen op for udlægning af 1.000 nye sommerhusgrunde inden for den attraktive kystnærhedszone. Det er ikke sket siden 1994. Det er fra strandkanten og cirka tre kilometer ind i landet. Og som kystkommune har Varde Kommune mulighed for at søge om at udlægge nye sommerhusgrunde. Varde Kommune lægger billet ind på 410 nye sommerhusgrunde i Ho, Lønne og Henneby. Det er i hvert fald det foreløbig oplæg.

Preben Friis-Hauge (V) formand for plan og teknik, vil ikke dukke sig og går efter fuldt hus.

- Hvis vi kan få 400, så tager vi 400, siger Preben Friis-Hauge.

Og at Varde Kommune bør få en stor luns af de 1.000 sommerhusgrunde, har han en naturlig forklaring på:

- Jeg er nødt til at sige, at når Varde Kommune kan præstere næsten fire millioner overnatninger om året, så er det et udtryk for, at vi har noget, som folk vil have, siger Preben Friis-Hauge.

Og perspektiverne for Varde Kommunes erhvervsliv er enorme.

- Der følger en masse vækst med. Og det vil give et boost til håndværkerne. Det er vildt godt, siger Preben Friis-Hauge.

Annonce

De tre områder

Varde Kommune skal inden den 15. oktober have lavet en ny planstrategi for udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Det er datoen for ansøgningsfristen til Erhvervsministeriet for at få del i 1.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen på tre kilometer fra strandkanten.De tre områder er med antal nye sommerhusgrunde i parentes: Ho (60). Lønne på den modsatte side af vejen ved Seawest (100). Øst for Henneby (250).

Bemærk at det er det foreløbige oplæg.

Hellere Filsø

De Konservatives Niels Christiansen er lidt mere tilbageholdende. En tilbageholdenhed, som han også mener, Varde Kommune og byrådet bør udvise.

- Ved Lønne og Henneby har vi udbygget nok med sommerhuse, siger Niels Christiansen.

Ikke at han er imod, at der skal udlægges og søges om nye sommerhusgrunde fra den ny pulje på 1.000 inden for kystnærhedszonen.

Men han peger i stedet på området med den delvist genoprettede Filsø og Jegum Ferieland. Det ligger også inden for kystnærhedszonen og er i hans øjne meget attraktivt.

- Der er en landejendom, som allerede er udlagt til feriecenter, siger Niels Christiansen.

Det bør gøre det langt lettere at få del i de 1.000 nye sommerhusgrunde, som mange kystkommuner kæmper om.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce