Annonce
Varde

Varde Fotoklub har kåret årets foto 2018

Nr to i fotokonkurrencen: Varde Torv spejlet i instrument: Foto: Claus Bagger

Varde: Fotograf Claus Bagger blev vinder af årets foto i Varde Fotoklub. Vinderbilledet er et Street Foto fotograferet i København. På de næste pladser kom Varde Torv spejlet i instrument - også fotograferet af Claus Bagger, mens et bryllupsbillede fra en blæsende dag ved stranden fotograferet af René Deleuran kom ind på tredjepladsen.

Alle klubbens medlemmer har kunnet deltage i konkurrencen om årets foto 2018 med op til tre fotos hver. I konkurrencen er der ikke et fast emne, så medlemmerne har deltaget med de billeder de selv vurderede som deres bedste fra 2018. I år var det tre medlemmer af Grindsted fotoklub, der havde påtaget sig opgaven med at vurdere de 53 billeder, der var indleveret til konkurrencen.

Billederne er vurderet ud fra tre kriterier: Teknik, komposition og oplevelse.

Annonce
Fotograf Claus Bagger blev vinder af årets foto i Varde Fotoklub. Vinderbilledet er et Street Foto fotograferet i København.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce