Annonce
Varde

Varde Fritidscenter er slet ikke færdig med at drømme

Fonden bag driften af Varde Fritidscenter har søgt om kontrakt med Varde Kommune frem til 2043. Formand Bent Ove Larsen forklarer, at det er for at få luft i regnskaberne til fortsat at drømme om nye ideer. Arkivfoto: John Randeris
Fonden bag fritidscentret vil have kontrakt forlænget ti år. Det skal give luft til nye lån til at indfri nye drømme.

Varde: Det var planen, at Varde Fritidscenter skulle indvies i sin nye udgave til påske. Nu bliver den samlede modernisering og ombygning af blandt andet svømmehal, fysioterapi og ikke mindst sportel måske forsinket lidt på grund af frosten.


Hvis du anskaffer noget til en sum penge og kan afskrive over 22 år i stedet for over 12 år, så bliver det årlige beløb mindre, og dermed bliver dit regnskab pænere.

Bent Ove Larsen, formand for fondens bestyrelse


Men allerede inden den samlede pakke bliver taget i brug, har Den Erhvervsdrivende Fond bag Varde Fritidscenter søgt om at få kontrakten med Varde Kommune forlænget med ti år, frem til 2043.

For med ti år mere til at afskrive de store investeringer bliver regnskaberne simpelthen pænere, og det vil give mulighed for nye investeringer, siger formand for fondens bestyrelse, Bent Ove Larsen:

- Hvis du anskaffer noget til en sum penge og kan afskrive over 22 år i stedet for over 12 år, så bliver det årlige beløb mindre, og dermed bliver dit regnskab pænere, siger han.

Annonce

Så må drømmene vente

Hvad nu hvis I ikke får forlængelsen?

- Jamen så sker der det, at så klarer vi os selvfølgelig igennem, men så bliver der nogle drømme fremadrettet, det bliver svært eller næsten umuligt at finansiere.

Varde Fritidscenter har gennemgået en voldsom fornyelse og udvidelse de senere år. Her er det direktør Jesper Brodersen i byggerod. Arkivfoto: Malene Wonsbek

Hvilke drømme?

- Det ved vi ikke endnu. Vi skal lige have det her gjort færdigt, før vi får konkrete, nye drømme.

Annonce

Først fornuft så drømme

- Lad os lige få det her gjort færdigt og få det med skolen til at fungere. Vi skal lige vise, at der er fornuft i de ting, vi har gjort.

Forlængelsen

Den Erhvervsdrivende Fond Varde Fritidscenter har kontrakt med Varde Kommune om at drive fritidscentret og fem andre haller og sportsfaciliteter i Varde Kommune frem til 2033.

I kontrakten er indbygget mulighed for forlængelse to gange op til fem år hver gang.

Den mulighed, vurderer Varde Kommunes forvaltning, gør det muligt at forlænge kontrakten med fonden med ti år straks.

Forlængelsen er gået igennem i udvalget for kultur og fritid.

Den skal behandles i byrådet tirsdag aften.

Så økonomien hænger sammen også uden forlængelse?

- Ja, hele byggeriet kommer til at hænge fint sammen.

Corona giver ikke underskud?

- Nej, vi har søgt de hjælpepakker, vi kan få, og vi lander på benene, siger Bent Ove Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Så er brandårsagen fundet: Fire bekendte på vandretur forårsagede storbrand

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Annonce