Annonce
Varde

Varde giver det videre - coronastyle

Trine Vad Kirk, Anne Mette Hede Jensen og Maja Bertram er som sædvanlig klar til at give børnene i Varde en god jul. I år opererer Varde, giv det videre på en anden mere coronavenlig måde, men det er stadig med de fattigste familier i fokus. Privatfoto
Siden 2014 har Varde, giv det videre uddelt 3868 julegaver til trængende børn og unge i Varde Kommune.
Annonce

Varde: Alle gaver har altid været nøje udvalgt og matchet den enkelte modtagers ønske, og de tre kvinder bag Varde, giv det videre, Anne Mette Hede Jensen, Trine Vad Kirk og Maja Bertram har løbet spidsrod mellem alle byens forretninger gennem hele december måned.

I år bliver det anderledes. Coronaen har tvunget dem til at tænke det anderledes for at mindske smitterisikoen, og derfor bliver det med gavekort. Men dog stadig sådan, at det bliver et gavekort til at opfylde et konkret ønske i en konkret forretning.

- Normalt skaffer vi den enkelte gave, og vi har frivillige, der kommer og hjælper til med at pakke ind. Det er vi nødt til at undgå i år. Nu er det så Malthes mor eller far, der med et værdibevis i hånden skal forbi Intersport i Varde for at kunne lægge de nye fodboldstøvler, han har ønsket sig, under træet, og forældrene til Stine, der har ønsket sig en ny skoletaske skal selv gå ned i Helm og få skoletasken pakket ind, forklarer Trine Vad Kirk.

- Til gengæld betyder det, at de har en medindflydelse på valget af den enkelte gave, påpeger hun.

Annonce

Planlægger stadig

Gavekortene deles ud 10. december, så der er god tid til at få dem brugt, men selve julemaden, som Varde giv det videre i samarbejde med Føtex også deler ud til de trængende familier, er der fortsat planer om at uddele så tæt på juleaften som muligt.

- Præcis hvor og hvordan den uddeling finder sted på forsvarlig corona-vis, har vi ikke på plads endnu. Men det løser vi, lover Trine Vad Kirk.

Varde, giv det videre

Varde, giv det videre har eksisteret siden 2014. Familierne, der modtager hjælp fra organisationen, er udvalgt af Varde Kommunes familiekonsulenter.

Vil man gerne støtte organisationen, kan man donere penge via mobilepay 59402, eller man kan snuppe et hjerte hos Hansens Bageri eller på hjertevognen i Føtex. Man kan også købe et gavekort i de butikker, der skilter med det ved disken. Disse gavekort kan købes fra 23. november til 9. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce