Annonce
forside

Varde Håndboldklub har mistet en stor personlighed

Børge Olesen er død. PR-foto

Carsten Kindt, Sletten 124, Varde, formand for Varde Håndboldklub, har sendt følgende mindeord om Børge Olesen, Varde:

Det er med stor sorg, at vi har modtaget besked om, at Børge Olesen er gået bort efter et langt liv med masser af håndbold.

Børge har gennem hele sit voksenliv været en stor del af Varde Håndboldklub, som spiller, træner, bestyrelsesmedlem og derudover frivillig i alle tænkelige situationer. Det er ikke uden grund, at Børge som en anderkendelse af hans mangeårige og store frivillige arbejde var æresmedlem af VHK.

Børge har også udført et stort frivilligt arbejde for DGI og JHF. Børges store passion for håndbold kom bedst til udtryk i, at han, når der var mulighed for det, var at finde i hallen.

Børge var utrættelig i hans arbejde for, at alle i håndboldklubben skulle føle sig velkommen og godt tilpas. Børge havde altid tid - tid til at hjælpe, tid til at snakke, tid til trøste.

Æret være hans minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce