Annonce
Varde

Varde Kommune er nu sponsor for Mariehaven

Udvalget for Økonomi og Erhverv har nu sagt ja til at være sponsor for Mariehaven. Det koster 100.000 kroner om året, og til gengæld reklamerer haven og Helge Engelbrechts band for "Vi i Naturen".

ANSAGER: Varde Kommune vil gerne gøre sin vision, Vi i Naturen, mere kendt, og derfor har kommunen lavet en række sponsoraftaler. Nu har også Mariehaven fået kommunen som sponsor.

I 2016 bliver pengene givet via Ansager Byudvikling, mens der bliver lavet en fond for Mariehaven, som modtager pengene i 2017. Begge år giver kommunen 100.000 kroner.

Til gengæld skal Mariehaven markedsføre Varde Kommune og "Vi i Naturen".

Der er aftalt 11 konkrete modydelser. Sæsonen i 2016 er ved at gå på hæld, så her er det i virkeligheden via Helge Engelbrechts band, Nieghbours & Friends, at der reklameres for kommunen. Bandet har bestilt tv-reklamer i september, oktober og november for en landsdækkende turne, og her vil "Vi i Naturen" og Varde Kommune også blive markedsført. Det samme gælder for bandets avisannoncer og busreklamer.

I 2017 skal "Vi i Naturen" markedsføres, når Sommersang i Mariehaven bliver sendt i tv, og Mariehaven vil sende sommersangsbilletter til tilflyttere i Varde Kommune.

Oprindeligt skulle det have været maksimalt 50 billetter, men det bliver flere, da Udvalget for Økonomi og Erhverv har sagt nej til 25 VIP-billetter til politikere og ansatte i Varde Kommune, som var en af de foreslåede modydelser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce