Annonce
Varde

Varde Kommune får lov til at udlægge nye sommerhuse ved Henneby

Det er området her ved Henneby, at Varde Kommune nu må udlægge 99 sommerhusgrunde. Kort: Varde Kommune

Varde Kommune får lov af Folketinget til at udlægge 99 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen.

Henneby: Siden 1994 har det ikke været tilladt for kommunerne at udlægge nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Men regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil det anderledes og har i forlængelsen af aftalen, Danmark i bedre balance, løst op for planloven.

Blandt andet ved at kommunerne kunne søge om lov til at udlægge nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen. I alt 2.187 nye sommerhusgrunde endte det med. Varde Kommune søgte om lov til at udlægge et nyt sommerhusområde lige øst for Henneby Camping. Og kommunen fik, hvad den kom efter.

- Nej, hvor lækkert, siger Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik i Varde Kommune, der roser Plan & Vækst i Varde Kommune for at få ansøgningen igennem.

Han har i lang tid spurgt efter en afgørelse, som kom onsdag eftermiddag. Varde Kommune får lov til at udlægge 99 nye sommerhusgrunde øst for Henneby.

Annonce

Det er rigtig mange sommerhusgrunde. Jeg er glad for, at vi får en større geografisk balance.

Plan- og teknikformand Preben Friis-Hauge (V), Varde Kommune

Geografisk balance

Han glæder sig især over, at Henneby og området med Henne Strand tilgodeses, så hele udviklingen ikke ender i Blåvand, der i forvejen er voldsomst udfordret på infrastrukturen.

- Det er rigtig mange sommerhusgrunde. Jeg er glad for, at vi får en større geografisk balance, siger Preben Friis-Hauge.

Hvis det havde stået til ham, så havde han gerne set mulighed for endnu flere grunde, da Varde Kommune sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune er det store vestjyske turistlokomotiv. De to kommuner har tilsammen flest overnatninger i hele landet og gør København til en provinsby i den sammenhæng.

Tilfreds konservativ

De konservatives Niels Christiansen pegede selv på et område ved Jegum Ferieland og kæmpede mod et for stort område ved Henneby. Så han er tilfreds med slutresultatet, at der nu kan udlægges 99 nye sommerhusgrunde og ikke 410 som først ønsket.

- Det er først nu, vi skal lave en lokalplan, der viser, hvor mange grunde vi vil have, siger Niels Christiansen.

Varde Kommune har otte år til at få lavet et kommuneplantillæg og en lokalplan for det nye sommerhusområde.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce