Annonce
Varde

Varde Kommune har foreslået en helt ny vej til Esbjerg

Varde Kommune har lavet dette kortmateriale, der viser Hovedvej 11 og 12 samt forslaget til en ny vej. Som det ses, er der to forslag til, hvor vejen skal ende omkring Varde. Illustration leveret af Varde Kommune
Det er kommet frem, at staten både vil undersøge muligheden for at udvide hovedvej 11 og muligheden for en helt ny vej. JydskeVestkysten kan nu fremlægge Varde Kommunes forslag til, hvor en ny vej kan ligge.

Varde Kommune: 21. december 2018 udarbejdede Varde Kommune et faktaark om et helt nyt forslag. I stedet for at udbygge Hovedvej 11 kan der bygges en ny vej til Esbjerg, der kan aflaste både Hovedvej 11 og Hovedvej 12.

Faktaarket har JydskeVestkysten fået via en aktindsigt, og det faktaark kan forklare, at det har lydt fra folketingspolitikere, at der både skal ses på en udvidelse af Hovedvej 11 og en helt ny vej, før det bliver besluttet, hvordan op mod 400 millioner kroner skal bruge på vejforbedringer.

Borgmester Erik Buhl (V) fortæller om forslaget om en ny vej:

- Vi skal ikke skabe unødig uro ved borgere, der tænker, at "nu er det min ejendom, der kommer i spil". Det her er tænkt som, at inden vi tager næste skridt, så skal vi finde ud af, om vi skal det ene, det andet eller det tredje, siger han.

Annonce

Kapaciteten på Hovedvej 11

Varde Kommune har i årevis ment, at der er alt for meget trængsel på Hovedvej 11 og har derfor kæmpet for, at staten gør noget for at løse problemet.

I Regeringens og Dansk Folkepartis trafikplan er der afsat op til 400 millioner kroner til det formål i 2024. Indtil da skal der laves en miljøkonsekvensrapport, der kigger på flere mulige løsninger.

Meget af trafikplanen kan falde, hvis der kommer en ny regering, men lige netop vedrørende Hovedvej 11 bakker Socialdemokratiet op.

Nem adgang til havnen

Der er to muligheder ved Varde i forhold til, hvor vejen kan begynde. Den skal ende øst for Kjersing, hvor der er motorvej - både mod øst og til Esbjerg havn. Dermed bliver det en relevant vej for både turister og erhvervsvirksomheder i Varde Kommune.

Erik Buhl siger, at han hverken hælder mod at gøre Hovedvej 11 bredere eller mod at bygge en helt ny vej. Det må være statens miljøkonsekvensrapport, der afgør, hvad der giver bedst mening.

Nej tak til mindre forbedringer

Til gengæld siger han klart, at han er imod Vejdirektoratets anbefaling om kun at lave punktvise forbedringer af vejen. Det kan ellers spare staten for op mod 250 millioner kroner, og ifølge Vejdirektoratets papirer kan det løse både trængselsproblemerne og de fleste trafiksikkerhedsmæssige problemer.

- Det løser kun kortsigtet, siger Erik Buhl.

Transportordfører Kim Christiansen (DF) forklarede i gårsdagens avis, at den billigere løsning stadig er i spil, selvom der er afsat 400 millioner kroner. Erik Buhl siger, at det er han klar over, og derfor vil kommunen fortsætte presset for at få en af de dyre løsninger.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce