Annonce
Varde

Varde Kommune stopper med at bruge 40.000 på at uddele 60.000 kroner

Fritidspas eksisterer også i andre kommuner. Billedet er fra Gellerup i Aarhus, hvor der er flere medlemmer med fritidspas. Arkivfoto: Preben Hupfeld

Varde Kommune: Børn og unge fra økonomisk trængte familier har i Varde Kommune kunnet få betalt kontingent og udstyr til sine fritidsaktiviteter, men bureaukratiet har været enormt.

Varde Kommune har brugt 100.000 kroner på et år på at give tilskuddene, der kaldes fritidspas. Kun cirka 60.000 kroner er gået til selve tilskuddene, mens resten - altså cirka 40.000 kroner - er gået til alt papirarbejdet i forbindelse med at give tilskuddene.

Men nu er der fundet en vej udenom bureaukratiet. Fremover er det kulturforvaltningen i stedet for børneforvaltningen, der skal uddele pengene. Dermed er det en anden lovgivning, der gælder, og det betyder, at masser af krav til papirarbejde falder bort.

- Men det skal stadig være med udgangspunkt i, hvem der har behovet, siger Per Rask Jensen, formand for børn og undervisning frem til nytår.

Fritidspasset har eksisteret siden 2014. Det er for børn og unge op til 17 år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce