Annonce
forside

Varde Kommune udvikler Varde by på bekostning af landsbyerne

Er det de almennyttige boligforeninger og selskaber, der skal bestemme udviklingen i vore landsbyer ?

Spørgsmålet melder sig, når Keld Anker Espensen (S) oplyser til pressen, at der i bund og grund ikke er nogen, der er interesseret i at bygge i landsbyerne.

Nu er sagen den, at disse almennyttige bygherrer er sat i verden for at opføre og administrere almene boliger i henhold til gældende lovgivning herom og har monopol herpå og blandt andet under forudsætning af et konstateret behov (ventelister) eller et forventet behov (byudvikling).

Vurderer kommunen, at der er eller bliver et behov og er villig til at betale (risikere) sin andel på 10 procent og iøvrigt mener, at almene boliger skal være en integreret del af boligudbuddet - også i landsbyerne - må man gå ud fra, at boligforeningerne og/eller selskaberne er villige til at føre aktuelle planer ud i livet.

Det er således kommunen, der er den altafgørende faktor, og i Varde kommune har man Valgt at udvikle Varde by på bekostning af landsbyerne.

Også på boligområdet.

Annonce

Svar:

Kjeld Anker Espersen, medlem af Varde byråd for Socialdemokratiet, Lupinvænget 1, Varde, svarer:

I Varde Kommune har vi et godt og konstruktivt samarbejde med Boligselskaberne, bla. med årlige møder. På baggrund af den stigende efterspørgsel på almennyttige boliger, også udenfor Varde By, stillede jeg på sidste møde spørgsmålet om Boligselskabernes planer for fremtiden på det område. Som refereret i JV var det mit indtryk, at der ingen aktuelle planer var på det område... men, og det er vigtigt at understrege, på baggrund af mit spørgsmål ville Boligselskaberne tage emnet op i deres respektive bestyrelser, efterfølgende.

Samtidigt har jeg opfordret Udviklingsråd, Borgerforeninger m.m. i de områder hvor der er et stort behov for boliger, at gå i dialog med Boligselskaberne, også for at få afklaret forventningsniveauet.

Jeg mener med dialog opnås de bedste resultater. Efterfølgende er jeg sikker på Byrådet nok skal bakke op om de initiativer der måtte blive foreslået.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Frivillige planter sponsorskov

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce