Annonce
Varde

Varde står ikke på hovedet længere: Bosætterne skal lokkes med skole, brugs og kort afstand til arbejde

Jørgen Nielbæk har været med til at udforme den nye bosætningsstrategi, hvor der er fokus på de enkelte bysamfund. Arkivfoto: André Thorup
Varde Kommune har lavet flere tiltag gennem årene for at tiltrække bosættere. Nu er der lavet en ny strategi, hvor der kommer meget mere fokus på hverdagen i den enkelte by i området.

Varde Kommune: Kommunen har droppet at stå på hovedet, og i en ny bosætningsstrategi er benene kommet helt ned på jorden. Nu er det slut med generelle kampagner for hele kommunen for at tiltrække unge. Nu skal der være fokus på hverdagen. Det handler om ting som byens lokale brugs, om skolen, om afstanden til bosætternes arbejde og om fritidsmuligheder.

Det er en komplet anden tilgang end i 2012, hvor Varde Kommune lavede en stor kampagne med et budskab om, at "vi" står på hovedet for at få lokket "dig" til Varde. Der blev blandt andet lavet en youtube-video, hvor en flok unge gik på hænder gennem byen.

Men det er også meget anderledes end nyere kampagner. For eksempel blev der så sent som i 2017 lavet en folder, der hed "Opdag Varde Kommune".

Annonce

Bosætningsstrategien

  • Både udviklingsråd og økonomiudvalget har været involveret i arbejdet med en ny bosætningsstrategi.
  • Den blev vedtaget af byrådet ....

"Vi bor i en by"

Chefkonsulent Jørgen Nielbæk har været med til at lave den nye strategi, hvor der er fokus på hverdagen i den enkelte by, for eksempel i Agerbæk eller Outrup.

- Det er der, folk lever og bor. De bor ikke i en hel kommune. De bor i en by eller i nærheden af en by, siger han.

En vigtig del af hverdagen er at have den rette bolig, så derfor vil kommunen engagere borgere i de enkelte byer i et arbejde med at sikre, at byerne får de rette boligtyper i fremtiden.

Også fokus på fastholdelse

At føre strategien ud i livet er dog nemmere at beslutte end at gøre. Når fokus er på hverdagen, så betyder det, at potentielle tilflyttere skal have mulighed for at tale med velkomstambassadører i byerne, og de skal kunne møde en af de lokale dagplejere, før de beslutter sig for at flytte til. Det kræver, at mange føler ejerskab til strategien og vil bakke op.

Noget nyt i strategien er også, at der ikke kun er fokus på bosætning, men også fastholdelse. Det nytter ikke at få nye borgere, hvis de flytter til Esbjerg, når de får det tredje barn og har brug for et større hus. Et element her er at prøve at få bosætterne med i nogle fællesskaber, så de føler sig knyttet til, hvor de flytter hen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce