Annonce
Varde

Vardes kvinder kæmper igen for overlevelse

Vardes 1. divisions kvinder starter slutspillet ud på sidstepladsen, og får modsat de øvrige hold i puljen ingen point med over i nedrykningspillet på grund af efterårets resultater. Foto: Varde IF Kvinders Facebook
Søndag starter slutspillet i kvindernes første division i fodbold, og Varde er efter et sløjt efterår på sidstepladsen i puljen, hvor de to dårligst rangerede hold rykker ned. Holdets træner spår et tæt og hårdt forår, hvor Vardes kvinder skal præstere, hvis de vil undgå den anden nedrykning på to sæsoner.

Varde: Efter en lang vinterpause tager Varde IF’s 1. divisions fodboldkvinder på søndag hul på nedrykningsslutspillet i 1. divisionen, som kører frem til juni.

Varde IF er det dårligst rangerede hold i puljen, og har derfor ikke fået nogen point med over i slutspillet. De to dårligst placerede hold ved slutspillets afslutning i juni rykker ned i 2. divisionen.

For et år siden kæmpede Vardes kvinder for deres liv i landets bedste række, 3F ligaen, men nedrykningen blev en realitet. Den nuværende stilling i slutspillet sender pigerne en tak længere ned i 2. divisionen efter sommerferien, hvis de ikke formår at finde gnisten der bragte dem i landets bedste liga i første omgang.

Holdets træner Jesper Callesen forklarer, at pigerne er tændte, taget i betragtning at holdet det sidste års tid har oplevet mange flere nederlag end sejre.

- Det har været et turbulent år for pigerne, med trænerfyring i efteråret, mange skader og dertilhørende skuffende resultater sportsligt. Men jeg tror på, at vi kan være skarpe de næste 10 uger, hvor alt presset ligger på os selv, siger Jesper Callesen.

Første modstander i år er Aarhus 1900, som Jesper Callesen har udpeget som en af de modstandere, som Varde skal kunne slå, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at undgå nedrykning til sommer.

Kampen spilles søndag kl. 14 på Tilst Kunstgræsbane.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce