Annonce
Varde

Vardes værste øjebæ låner en lysende horisont fra Vesterhavet

Over 300 var med, da landets største udendørs glasværk - Himlen over Vesterhavet, blev indviet i Varde Garten torsdag. Nu venter vi bare på mørket, så kunstværket kan lyse op som en del af Varde, som landets nye kunstmuseum.

Varde: Der blev hilst, nikket og skålet, mens godt 300 fremmødte skuttede sig vinterens begyndende favntag i det næsten færdigbyggede Varde Garten. Vardes nye attraktion til 50 millioner kroner i form af blandt andet gastropub, boutiquehotel, orangeri og ikke mindst en kunsthave.

Og prikken over kunsten er værket "Himlen over Vesterhavet" udført i et samarbejde mellem kunstneren Peter Sturh og glasmester Per Steen Hebsgaard. Et værk som torsdag blev indviet

Manden og giveren bag forvandlingen og genfødslen af det gamle Varde, Poul Erik Bech, tog sin frakke af, inden han tog ordet.

- Man skal være forsigtig. De tager de gamle om vinteren, sagde Poul Erik Bech, der onsdag fyldte 70 år.

Mens mennesket forgår, så består kunsten, artefakterne og det, vi har givet til andre i vores liv.

- Kunst, det kan man mene mange ting om. Men bliver du grebet af den lille bacille, så kan du ikke leve uden, sagde Poul Erik Bech.

Og grebet, det er han, der står bag landet største ejendomsmæglerkæde, EDC-Poul Erik Bech.

Annonce

Himlen over Vesterhavet

"Himlen over Vesterhavet" er udført af kunstner Peter Stuhr fra København og glasmester Per Steen Hebsgaard fra Præstø. Værket på 88,2 kvadratmeter består af syv horisontale stemninger, som viser en himlen over Vesterhavet.Hele værket er håndmalet og har været to år undervejs. Bag det farvede glas er opsat en række LED-pærer, som styres af en computer. I takt med at mørket falder på, så træder "Himlen over Vesterhavet" frem.

Med Kunstnerhaven i Varde Garten og det store glasværk, er Poul Erik Bech ved at gøre Varde by til et udendørs kunstmuseum. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
Himlen over Vesterhavet gør sig bedst, når det er mørkt, da et computerstyret lyssystem går i gang. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)

Lyset udeblev

Han vender sig kort om og kigger op på gavlen på Kræmmerpassagen. En stablet horisont i glas i regnbuens farver, som lyses op af LED-pærer.

- Hver by har sin øjebæ - også Varde. Bag mig er en af de største, sagde Poul Erik Bech, der derefter med hele forsamlingen talte ned fra tre.

Men for det blotte øje var det lidt en fuser. For først i mørket kan man se lyset, hvilket også gælder for "Himlen over Vesterhavet." Og det var for lyst klokken 17.30.

- Man kan ikke få hele oplevelsen med, hvis man kun drikker en genstand. Lyset skifter langsomt, det er ikke noget tivoli, sager Poul Erik Bech med henvisning til det, som Varde Garten også er.

Et traktørsted.

Formand for kunstudvalget og kultur- og fritid, Mads Sørensen (V) takkede Poul Erik Bech for den transformation, som Varde gennemgår.

- Kunstværket er med til at styrke Varde bys identitet. Med dit gavmilde hjerte er vores by ved at udvikle sig til et udendørs kunstmuseum, sagde Mads Sørensen.

Borgmester Erik Buhl (V) havde også verbale roser med:

- Tak for dit virke og måden, du gør det på. Du har et helt særligt blik for det, der er vigtigt. Du gør Varde til et bedre sted at bo.

Med Kunstnerhaven i Varde Garten og det store glasværk, er Poul Erik Bech ved at gøre Varde by til et udendørs kunstmuseum. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
De to kunstnere Peter Stuhr (tv) og Per Hebsgaard ved afsløringen af Danmarks største udendørs glaskunstværk med titlen "Himlen over Vesterhavet" . (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
Med Kunstnerhaven i Varde Garten og det store glasværk, er Poul Erik Bech ved at gøre Varde by til et udendørs kunstmuseum. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
Med Kunstnerhaven i Varde Garten og det store glasværk, er Poul Erik Bech ved at gøre Varde by til et udendørs kunstmuseum. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce