Varebilschauffører kørte op til 20 sekunder uden fokus på vejen før alvorlige ulykker: - Det er skræmmende

Trafik: Prøv engang at tælle til tyve.

Forestil dig så, at du kører bil og ikke har haft øjnene rettet mod vejen, siden du begyndte at tælle.

Så virker tyve sekunder pludselig som ret lang tid. Men det er ikke desto mindre netop det, der er sket nogle af de tilfælde af ulykker med varebiler, som Havarikommissionen for vejtrafikulykker har undersøgt i en ny temarapport, der udkommer onsdag.

I rapporten har de dybdeanalyseret 23 alvorlige ulykker, hvor varebiler med chauffører fra håndværker- og kurerfirmaer har været involveret.

Her fremgår det, at varebilschaufførerne i mere end halvdelen af tilfældene var så uopmærksomme på trafikken, at det endte galt. I nogle tilfælde helt op til 20 sekunder, fortæller Rikke Rysgaard, der er formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

- Der har været røde baglygter, havariblink og i et eksempel en tavlevogn, der har stået og blinket, men vi kunne konstatere, at det ikke var der, fokus lå. Da vi gik i dybden, så vi, at der i mindst tre tilfælde var fokus på mobiltelefoner, blandt andet et enkelt tilfælde, hvor chaufføren så et klip på YouTube, siger hun.

Havarikommissionen har fokuseret på ulykker med varebiler, fordi de ofte er mere alvorlige end ulykker med personbiler. Statistikken fortæller, at der er 12 dræbte for hver 100 personskadeulykker, hvor en varebil er involveret, mens der tilsvarende er seks dræbte for ulykker, hvor personbiler er involverede.

Årsagen til de højere skadestal skal ifølge Rikke Rysgaard findes i varebilernes vægt.

- Kræfterne, der er på spil i kollisionsøjeblikket, er større, fordi varebilerne er tungere, forklarer hun.

På både motorvej og landevej er 20 sekunders uopmærksomhed meget lang tid, mener Rikke Rysgaard.

- Hvis man regner på det, kan man jo nå at køre rigtig mange meter. Kigger man væk i 20 sekunder på landevejen, hvor man kører 80 kilometer i timen, bevæger man sig cirka 440 meter uden faktisk at se, hvad der foregår. På motorvejen med 130 kilometer i timen er det endnu værre. Så det er jo skræmmende, siger hun.

- Det kan også gå galt, hvis man kigger væk i bare tre eller fire sekunder, så ikke at have fokus på trafikken i så lang tid har meget stor betydning. Det kan betyde en forskel på liv og død, når hastigheden er så høj.

Udover mobiltelefonerne er der også eksempler på, at føreren af varebilen har været distraheret af en samtale med en medpassager eller er blevet forstyrret af noget udenfor bilen. Også træthed har i mange tilfælde været medvirkende til at forstyrre opmærksomheden.

Ulykkerne med de uopmærksomme chauffører skete særligt, hvor der har været et roligt og monotont forløb med lange lige strækninger på for eksempel en motorvej, forklarer Rikke Rysgaard.

- Hvis det så er mørkt oveni, bliver kroppen naturligt træt, og man skal være endnu mere opmærksom på, at man ikke sidder og falder i staver, siger hun.

I rapporten kommer Havarikommissionen med en række anbefalinger og gode råd til at undgå ulykker med varebilerne. For chaufførerne bag rattet handler det blandt andet om først og fremmest at have opmærksomheden rettet mod kørslen og at undgå at betjene for eksempel GPS’er, mens man kører.

Derudover anbefaler Havarikommissionen, at kurer- og håndværkerfirmaer, der har medarbejdere på vejene, tilrettelægger arbejdet med pauser, så tidspres undgås.

Virksomhederne opfordres også til at prioritere, at varebilerne udstyres med sikkerhedsmekanismer som for eksempel avanceret nødbremse eller en linjevogter, der laver larm, hvis bilen er på vej over i modsatte kørebane.

- I knap halvdelen af ulykkerne kunne det moderne sikkerhedsudstyr have gjort en forskel i forhold til, om uheldene overhovedet var sket, eller personskaderne kunne have været mindre. Og det er jo udstyr, man godt kan få i dag, siger Rikke Rysgaard.

Omfanget af sikkerhedssystemer udover de gængse ABS-bremser, elektronisk stabilitetskontrol og førerairbag var meget begrænset i de 26 varebiler, der indgår i undersøgelsen, konkluderer rapporten.

Fraværet kan være et økonomisk spørgsmål for firmaerne, der betaler for bilerne, mener Rikke Rysgaard.

- Det koster selvfølgelig lidt ekstra, hvis man skal have sikkerhedsudstyr i varebilerne. Måske er det der, man kan spare lidt. Rent trafiksikkerhedsmæssigt er det bare en dårlig idé, fordi det netop kan gøre så stor en forskel, når uheldet er ude. Selvfølgelig skal man stadig være fokuseret på kørslen, men når ulykken er ved at ske, kan sikkerhedsudstyret hjælpe, siger hun.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker anbefaler også derfor i rapporten, at varebiler med sikkerhedsmekanismerne gøres mere indbydende. For eksempel kunne varebilsimportører sammensætte attraktive tilbud med moderne sikkerhedsudstyr, og forsikringsselskaber kunne "om muligt" tilbyde lavere præmier til firmaer med ekstra udstyr i varebilerne.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener, at den dybdegående undersøgelse fra Havarikommissionen kan være med til at sikre, at chauffører og virksomheder sætter fokus på, hvor skoen trykker i forhold til trafiksikkerheden.

Han kalder det ”skræmmende”, at uopmærksomhed tilsyneladende spiller så stor en rolle, ligesom den udbredte træthed blandt de involverede chauffører ifølge ministeren vidner om, at man har at gøre med et presset arbejdsmiljø.

- Derfor synes jeg, det er vigtigt, at den enkelte chauffør siger fra, når noget begynder at blive uhensigtsmæssigt i forhold til kørsel, at man lægger telefonen væk, men også at man i virksomhederne efterspørger en god trafiksikkerhedskultur – ikke kun blandt dem, der sidder bag rattet, men i hele organisationen, siger ministeren.

Spørger man ham, hvad han vil gøre at komme uopmærksomheden i varebilerne til livs, lyder det, at der skal fokus på det.

- Vi er simpelthen nødt til at minde alle om, at mobiltelefonen skal lægges væk, at andre distraherende faktorer skal sættes til side. Jeg har fuld forståelse for, at der i en travl hverdag kan være ting, der gør, at man lige skal finde ud af, hvor man skal hen næste gang, kontrollere en adresse eller lignende. Så må man køre ind til siden. Det kan godt være, at man kommer 30 sekunder eller et minut senere frem, men hellere det, end at man ikke selv kommer frem eller slår nogen andre ihjel på vejen, siger Benny Engelbrecht.

Sidste år så vi regeringen slå hårdt ned på vanvidsbilisme med en række initiativer, der skulle fjerne vanvidsbilisterne og deres biler fra vejene. Hvorfor ikke også gøre noget politisk ved de her uopmærksomme varebilschauffører? I sidste ende handler det jo, som du selv siger, om menneskeliv?

- Ja, og derfor er jeg selvfølgelig også rigtig glad for, at vi i denne regeringsperiode har gennemført loven om klip i kørekortet ved brug af mobiltelefonen. Der er et meget bredt flertal i Folketinget bag, og ligesom jeg holder øje med, hvor mange vanvidsbilister, der får beslaglagt deres biler, holder jeg også øje med statistikken om, hvor mange der får klip i kørekortet, fordi de bruger mobilt udstyr. Sker der ikke en væsentlig forbedring, må vi overveje, om der skal yderligere boller på suppen, men jeg synes, det er for tidligt at konkludere på nu, siger Benny Engelbrecht.