Annonce
Udland

Vatikanet åbnede to grave i 36 år gammel drabssag

Vatican Media/Reuters

Kirkegård ved Peterskirken kom i søgelyset i en sag om en teenagepige, der forsvandt i 1983.

Ingen spor blev fundet i en drabssag, da to grave torsdag blev åbnet i Vatikanet.

Myndighederne leder efter liget af en 15-årig pige, som forsvandt for 36 år siden.

- En af gravene var fuldstændig tom, og der blev ikke fundet menneskelige rester eller urner, siger Vatikanets talsmand, Alessandro Gisotto.

Ansatte i Vatikanet åbnede torsdag to grave fra 1800-tallet, efter at Vatikanet havde beordret det. Det skete på baggrund af et anonymt tip om, at gravene kunne indeholde de jordiske rester af Emanuela Orlandi.

Orlandi var datter af en ansat i Vatikanet, og hun blev sidst set, da hun som 15-årig forlod en musiklektion. Der har i årtier været en række forskellige teorier om hendes død i omløb - ikke mindst om hvor hendes lig er begravet.

Organdis bror Pietro havde utrætteligt ført en målrettet kampagne for at få Vatikanet til at foretage undersøgelser af grave på Campo Santo Teutonico, Vatikanets tyske kirkegård.

Gravene blev åbnet, fordi familiens advokat havde modtaget et tip i form af et foto af gravstedet, hvor der står en figur af en engel øverst.

- Se der, hvor englen peger, hed det slet og ret.

Den lille kirkegård ligger på det sted, hvor kejser Neros væddeløbsbane lå. Den er normalt det sidste hvilested for tysktalende medlemmer af de katolske institutioner.

Kirkegården ligger med palmer og lyserøde roser bag en smedejernsport, som er en del af Peterskirken, og som ikke er tilgængelig for turister.

To prinsesser skulle være blevet begravet i de to grave - i 1836 og i 1840.

Broren til den forsvundne pige siger, at han altid har håbet af finde hende i live.

- Men hvis Emanuela er død og begravet her, så er det godt, at det, som har været skjult i så mange år, kommer for en dag, siger Pietro, som i dag er 60 år, og hvis mor stadig arbejder i Vatikanet.

I henhold til nogle teorier blev pigen taget som gidsel af en gangster, som ville presse Vatikanet til at betale hans gæld.

En anden udbredt teori er, at hun blev taget som gidsel for at fremtvinge en løsladelse af tyrken Mehmet Ali Agca, som forsøgte at dræbe pave Johannes Paul II i 1981.

/ritzau/AFP

Annonce
Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Julebal i Medius: Flere tilmeldte i år

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce