Annonce
Tarm

Vattenfalls flytning af de kystnære møller bliver en ommer for sager om værditab

Formanden for Sammenslutningen af grundejerforeninger, Thue Amstrup-Jørgensen, mener, at de knap 600 husejere, som har søgt værditabserstatning, bør have deres gebyr på 4000 kroner tilbage. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Der var lagt op til et historisk slag om værditabserstatning, da næsten 600 sommerhusejere stillede krav om mellem en halv og en hel milliard på grund at møllerne. Nu bliver mange sager formentlig ikke til noget.

Ringkøbing-Skjern: Næsten 600 sommerhusejere var tæt på at lægge systemet ned, da de stillede krav om erstatning for det værditab, de selv mente, at de kystnære møller ville påføre dem.

Den gang lød buddet at sommerhusejerne tilsammen stillede krav for om mod en milliard kroner.

Nu bliver en del af sagerne formentlig ikke til noget. I hvert fald mener Thue Amstrup-Jørgensen, der er formand for Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, at Vattenfalls melding om at de nu vil flytte de kystnære møller længere ud på havet, vil nulstille sagerne.

- Langt de fleste stillede krav om værditab i Vesterhav Syds område. En del af dem vil ikke længere kunne se møllerne fra baglandet. Til gengæld kan der komme nye til i Vesterhav Nord-området, hvor meget få søgte værditab. Hvis sagerne skal blive til noget, skal kravet om erstatning stilles på ny, lyder hans bud.

Sikkert er det, at Thue Amstrup-Jørgensen mener, at samtlige husejere bør have de 4000 kroner, de hver især måtte lægge for at få klageadgang, tilbage. Det vil være et beløb på over to millioner kroner.

Sommerhusejerne har alle haft besøg af en taksationskommission for at få vurderet værditabet i forbindelse med møllerne. Resultatet af kommissionens arbejde er aldrig blevet offentliggjort. Da det før jul blev besluttet, at der skulle en ny VVM-redegørelse til i sagen om møllerne, stoppede taksationskommissionen sit arbejde.

Med en ny placering af møllerne skal sommerhusejerne vurdere, om de igen vil søge erstatning for det værditab, de mener møllerne påfører dem. Hvor mange der i næste runde vil forsøge at få erstatning vil vise sig, når det ligger fast, hvor Vattenfall præcist har tænkt sig at placere de kystnære møller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce