Annonce
Trekantområdet

VB-træner Gâlcă efter oprykningen: En stor sejr for os alle

VB-træner Constantin Galca fik den obligatoriske lufttur efter oprykningen var i hus. Foto: Ludwig Dittmann
Constantin Gâlcăs fremtid i VB er stadig uvis - hans aftale med klubben løber juli ud.
Annonce

Vejle: VB-træner Constantin Gâlcă er uhyre sjældent glad efter en middelmådig præstation, men tirsdag aften gjorde han en undtagelse.

VB vandt 1-0 over Nykøbing FC og sikrede sig med sejren oprykning til Superligaen, men indsatsen mod falstringerne lod en del tilbage at ønske.

- Det er en stor sejr for os alle, sagde en glad VB-træner efter kampen.

Constantin Gâlcă mente, at nervøsitet gjorde, at VB-holdets indsats aldrig nåede de svimlende højder.

- Det er typisk i den her slags kampe. Der stod meget på spil, men vi nåede vores mål, og det er vigtigst. Vi fik det afgjort, sagde han.

Der resterer endnu to kampe, og selvom spørgsmålet om oprykning eller ej nu er afgjort, skal kampene mod Viborg og Fremad Amager vindes.

- Det kan godt være, at vi ændrer lidt på holdet til de sidste to kampe, men vores mentalitet er, at kampene skal vindes, og det ændres ikke, fordi vi er rykket op, sagde Gâlcă.

Det kan blive Constantin Gâlcăs to sidste kampe i spidsen for VB, da han aftale med klubben løber juli ud, og den er endnu ikke forlænget.

- Jeg har ikke så meget at sige om min egen situation. Nu skal vi fejre vores oprykning, sagde Constantin Gâlcă.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce