Annonce
Kolding

Ved en urafstemning i Sydjyllands Storkreds har SF tre nye spidskandidater klar til folketingsvalget

44-årige Karina Lorentzen, Kolding, blev vinder af den netop afsluttede urafstemning i Sydjyllands Storkreds om SFs folketingskandidater. Hun er tidligere folketingsmedlem og formand for Retsudvalget. Karina Lorentzen blev efterfulgt af den tidligere SFU-formand Nanna Bonde, København og Mikkel Ammitzbøll, der var opstillet til kommunalvalget i Esbjerg Kommune og bosiddende i Ribe. Privatfoto

Kolding: En urafstemning blandt SFs medlemmer i Syd- og Sønderjyllands Storkreds betyder, at 44-årige Karina Lorentzen fra Kolding blev vinder. Karina Lorentzen blev efterfulgt af den tidligere SFU-formand Nanna Bonde, København og Mikkel Ammitzbøll, der var opstillet til kommunalvalget i Esbjerg Kommune og bosiddende i Ribe. De tre kandidater bliver spidskandidater i hvert deres geografiske område, således at Karina Lorentzen bliver spidskandidat i det tidligere Vejle Amt og altså Kolding, Vejle og Fredericia. Nanna Bonde bliver den sønderjyske spidskandidat i Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev, mens Mikkel Ammitzbøll snupper det gamle Ribe Amt - Esbjerg, Vejen og Varde.

- Jeg er taknemmelig for, at så mange SF'ere har peget på mig som kandidat. Det er en stor tillid, og det giver et stærkt rygstød til at kæmpe for en ny regering, en fair fordelingspolitik og en ordentlig velfærd. Jeg vil gøre mit til at vi genvinder det syd- og sønderjyske mandat. Vi manglede 91 stemmer i 2015, og det er afgørende at vi får dem denne gang, siger Karina Lorentzen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce