Annonce
Vejen

Vejen er kandidat til landsdækkende kulturpris

Kulturlivet og kommunens indsats på området - her kunstmuseet - vækker opsigt ude i landet. Vejen er nu en af tre kandidater til Con Amore Kulturpris 2019. Foto: Søren Dippel
I skarp konkurrence med Fredericia og Rebild kommuner bejler Vejen Kommune til eftertragtet kulturpris. Afgørelsen falder i august.

Vejen: Tre danske kommuner er nomineret til den eftertragtede Con Amore Kulturpris 2019.

Én af de kommuner, som bejler til prisen er Vejen. De to øvrige kommuner er Rebild og Fredericia.

Con Amore – de italienske ord for ”med kærlighed” sætter et positivt fokus på de kommuner, der skaber de bedste vilkår for amatørkulturen. Prisen uddeles nu for sjette år i træk af AKKS - Amatørernes Kunst & Kultur Samråd og DATS – Dansk Amatør Teater & Scenekunst.

De tre nominerede kommuner er udvalgt af en jury på baggrund af indstillinger fra enkeltpersoner og foreninger rundt omkring i det danske land. Om Vejen Kommune udtaler juryen:

Kommunen har en handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet, og der er tværgående samarbejder i kulturlivet i kommunen.

Annonce

Con Amore Kulturpris

Kulturprisen gives til den kommune, som – ”med kærlighed” – gør en ekstraordinær indsats for at få det lokale foreningsbaserede kulturliv til at blomstre.

Bag prisen står blandt andet Amatørernes Kunst & Kultuir Samråd.

  • Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) består af 19 organisationer, der på amatørniveau arbejder inden for musik, sang, foto og dans.
  • De har alle som mål at fremme den aktive deltagelse i den udøvende kunst og er baseret på det frivillige engagement og foreningsformen.
  • Tilsammen repræsenterer de omkring 80.000 tusinde aktive amatører, hvoraf halvdelen er børn og unge.

Gode kulturrammer

For at blive nomineret kræves det, at kommunen har skabt gode rammer for amatørkultur og dermed anerkender, hvor stor en værdi der ligger i, at kommunens borgere kan udfolde sig inden for musik, dans, teater, foto eller andre genrer af kulturlivets mange facetter.

Nomineringen af Vejen Kommune kommer i ugen efter, at den kommunale kulturpris blev tildelt amatørteatret Studio 73 i Vejen – overrakt i en anden kulturel højborg; nemlig hos vikingerne i Jels.

Der er et kæmpe potentiale i amatørkultur i forhold til mental sundhed, personlig udvikling og socialt samvær, hvilket mange danske kommuner heldigvis har øje for.

Den endelige vinder af Con Amore Kulturpris bliver kåret på Kulturmødet på Mors fredag den 23. august kl. 12.00 på scenen Klostergården, den helt nye scene tæt på Kulturvejen.

Det sker ved et stort awardshow, som krydres med herlig jazz, sange fra historiske egnsspil, spændende snakke om kommunal kulturpolitik og ikke mindst en flok iøjenfaldende, maskeklædte Dunkelfolk.

Imens venter Vejen Kommune og kulturlivet i kommunen i spænding.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce