Annonce
Vejen

Vejen Garden inviterer indenfor

Vejen Garden består i dag af 95 drenge og mænd, og der er plads til flere. Foto: Steen Rasmussen
Onsdag den 16. september kan interesserede drenge og deres forældre møde op på den gamle realskole i Vejen og høre om de gode oplevelser og det kammeratskab der følger med som medlem af Vejen Garden.
Annonce

VEJEN: Så er der igen mulighed for at komme med i Vejen Garden. Ved "Åbent Hus" på den gamle realskole onsdag den 16. september kl. 17.30 kan man høre om, hvad det giver at spille i garden, og hvad det kræver. Vejen Garden er et tilbud, hvor musik, godt kammeratskab og sjove oplevelser er helt centralt.

- Når drenge i Vejen og omegn bliver otte år gamle, er det tid til at tage stilling til, om det måske er i Vejen Garden, man skal finde nye venner og spændende oplevelser, fortæller Tom Rødkær fra forældregruppen.

- Det kræver ingen forudgående musikkundskaber, for det lærer man i garden. Det er derimod vigtigt at være en god kammerat og have gå-på-mod og godt humør. Det skader ikke at have glæde ved musik, og hvis man kender sådan en dreng, der sidder og slår rytmer, når radioen spiller, så er det sikkert en dreng, der burde lære Vejen Garden nærmere at kende.


Det kræver ingen forudgående musikkundskaber, for det lærer man i garden. Det er derimod vigtigt at være en god kammerat og have gå-på-mod og godt humør.

Tom Rødkær


- I Vejen Garden kommer drengene fra et stort område, og mange af dem kender ikke hinanden fra skolen eller andre fritidsaktiviteter, og derfor gør garden meget for at skabe socialt fællesskab mellem dem. Det går ikke op i musik det hele, men også sjove lege på parkeringspladsen, ’sjov lørdag’, lan-party og ’nytårskur’. Garden arrangerer også ’music-camp’, hvor en god blanding af musik og socialt fællesskab skaber nære relationer mellem drengene.

- Ligesom andre fritidsaktiviteter har sin egen ’kultur’, er der også en særlig kultur i en garde, og for at hjælpe alle drenge hurtigt til rette i gardens fællesskab får alle nye drenge en mentor, som er med til at give både drenge og forældre tryghed.

- Som et nyt tiltag i garden bliver det muligt for de nye drenge at være med i trommekorps, hvor de får lært at underholde med iørefaldende og ’fede’ trommekompositioner. På den måde bliver der kort vej fra at være aspirant til at være uniformeret i garden kort, og trommekorpset vil gøre gardens udrykninger endnu mere underholdende at opleve. Senere kommer drengene til at indgå i gardens talentorkester. Når de er blevet helt fortrolige med deres instrument kan de spille med i gardens harmoniorkester.

- Garden har oplevet, at der også melder sig nye interesserede unge og voksne, der allerede har lært at spille et instrument. De er selvfølgelig alle velkomne ved ’åbent-hus’. Således har garden deltagere fra et stort geografisk område, der har søgt Vejen Garden, fordi der her er mulighed for at være med i harmoniorkester, der spiller på højeste niveau. De bliver også en del af gardens fællesskab og får på denne måde mulighed for at spille med ved de store internationale events, som garden deltager i. Garden har en meget bred musikstil, så der spilles både klassisk, march, ’big band’ og jazz mm.

Af hensyn til coronasituationen er det meget velkomment at tilmelde sig ’Åbent Hus’ på forhånd ved at kontakte Tom Rødkær på mobil 30209424.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce