Annonce
Vejen

Vejen Garden har tabt kvart million på corona-nedlukning

Vejen Garden genforeningskoncert. Foto: Vejen Garden
Leder af Vejen Garden Jørgen Schmidt gør her status på et halvår totalt præget af regeringens nedlukning af landet. Garden har mistet indtægter på 233.000 kroner.
Annonce

VEJEN: - I disse dage - fra 2. til 5. juli - skulle Vejen Gardens 85 medlemmer have deltaget i Europamesterskaberne i Tyskland – og forberedelserne var i fuld gang, da coronaen kom og satte en stopper for alt.

- Det har på mange måder været en usædvanlig forårs- og sommersæson for garden. Alle de arrangementer, vi skulle have deltaget i, blev på kort tid aflyst. Udover en hel stribe by- og sportsfester og EM i Tyskland gjaldt det også Dronningens besøg i Skibelund, som var bare én af mange Genforenings-arrangementer, som vi var hyret til at medvirke i, fortæller gardens leder Jørgen Schmidt.

- Arrangementerne er vores vigtigste indtægtskilde, som skal sikre, at vi kan engagere de dygtigste undervisere til vores medlemmer, anskaffe nye instrumenter og forny vores uniformer og andet tilbehør. Sideløbende har vi så Vejen Gardens Støtteforening, som hvert år bidrager med 200.000,- til 300.000,- kr. til gardens drift.

Annonce

Udlandet må vente

- Penge som skaffes dels fra Gardens loppebutik i Søndergade i Vejen og dels fra rigtig mange vagtjobs ved store koncerter, Vorbasse Marked, hundeudstillinger o.s.v. Alt sammen arrangementer, som også har været – og fortsat er – lukket ned.


Coronaen har gjort rigtig ondt på os. Vi har beregnet, at vi har mistet indtægter på 233.000 kroner.

Jørgen Schmidt, leder af Vejen Garden


Helt konkret har det bl.a. betydet, at en længere udlandsrejse, som vi skulle have været på i 2021, er udsat – og det gør vi for at sikre, at vi har den nødvendige økonomi til at sikre den ”daglige drift” og så vi er i stand til at foretage nødvendige investeringer i nye instrumenter m.v. Når det er sagt, så vil jeg også gerne understrege, at Vejen Gardens eksistens på ingen måde er truet på grund af økonomien.

- Coronaen har gjort rigtig ondt på os. Vi har beregnet, at vi har mistet indtægter på 233.000,- kr. Godt nok har vi via ”Dansk Ungdoms Fællesråd” fået del i en offentlig hjælpepakke på kr. 53.000,-, men det er jo kun et lille plaster på såret, og det vil vi selvfølgelig komme til at mærke i den kommende tid.

- Helt konkret har det bl.a. betydet, at en længere udlandsrejse, som vi skulle have været på i 2021, er udsat – og det gør vi for at sikre, at vi har den nødvendige økonomi til at sikre den ”daglige drift” og så vi er i stand til at foretage nødvendige investeringer i nye instrumenter m.v. Når det er sagt, så vil jeg også gerne understrege, at Vejen Gardens eksistens på ingen måde er truet på grund af økonomien. Vi har i mange år sørget for at lægge til side, til dårlige tider – og det må vi sige, at det har været.

Annonce

Genforeningen

- Nu ser det helgidvis ud til at mange forhold er ved at nærme sig det normale igen – og det blev onsdag aften markeret med en såkaldt Genforeningskoncert i Troldesalen i Vejen. Der var flere grunde til at kalde det en genforeningskoncert; dels var det den første koncert efter nedlukningen, hvor hele garden igen kunne været samlet til en offentlig koncert – garden kunne igen blive genforenet med sit store og trofaste publikum – og ikke mindst er det nøjagtig i disse dage, at vi under normale omstændigheder skulle have markeret Sønderjyllands genforening med Danmark.

- Selv om vi kun havde haft mulighed for at øve sammen et par gange inden koncerten, syntes vi alligevel, at det var vigtigt at markere – både overfor os selv og for publikum – at NU er vi klar til at vende tilbage til en mere normal ”garder-hverdag”.

- På grund af afstandsreglerne, var det kun tilladt at give 250 publikummer adgang til koncerten i Troldesalen – og på de mange og lange bifald at dømme, var publikum meget begejstret for det, de hørte. Lige som ved vores koncert fra Sønderskov i anledning af Danmarks befrielse den 4. maj, blev koncerten live-streamet til hele verden. Normalt slutter vi først vores sæson omkring 1. september, når de sidste byfester og konkurrencer er overstået. Men på grund af Coronaen er vi allerede nu begyndt at forberede den kommende sæson.

Annonce

Berlin til efteråret

- Som verden ser ud lige nu, er det fortsat planen, at tattoo-holdet skal deltage i Berlin Tattoo i begyndelsen af november – sammen med en hel stribe af professionelle militærorkestre fra hele verden, og hvor op mod 25.000 publikummer vil overvære tre tattoo-shows i den enorme Max Schmeling Halle midt i Berlin. I slutningen af november tager vi igen på vores efterhånden traditionelle julekoncert-turne i forskellige byer.

- Til foråret gælder det så tilsvarende shows i Hamborg og Hannover, mens den helt store begivenhed bliver deltagelse i verdensmesterskaberne i Tyskland den første weekend i juli. Så hvis ellers coronaen ikke sætter en ny stopper for de mange arrangementer, så er der udsigt til en utrolig spændende og udfordrende sæson, hvor garden på flere måder får mulighed for at sammenligne sig med de bedste i verden. Og det glæder vi os rigtig meget til.

- Vi går også ind i den nye sæson med et rigtig stærkt hold.

- Det hold, som vi for et år siden blev danmarksmestre med, er vi lykkedes med at fastholde i stor udstrækning – og samtidig har vi har haft en fin tilgang af helt nye drenge men også af rutinerede musikere, som er med til at løfte niveauet yderligere. Også på instruktør-siden har vi aftalerne på plads: vores faste og afholdte dirigent, Jens Christian Lietzen, vil også fremover have det musikalske ansvar for orkestret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce