Annonce
Vejen

Vejen Idrætscenter åbner igen: - Der er et kæmpe behov for at få gang i træningen

Jakob Sander er glad for, at Vejen Idrætscenter igen kan byde indenfor til træning. I første omgang dog kun for børn og unge under 18 år og seniorer over 70 år. Arkivfoto: Claus Thorsted
Fra onsdag 21. april må Vejen Idrætscenter ingen slå dørene op til træning indendørs for unge under 18 år og seniorer over 70 år. Øvrige må fortsætte med udendørs træningen.

Vejen Idrætscenter: 70 hold med træning for seniorer over 70 år. Det er, hvad Vejen Idrætscenter regner med at stable på benene i de kommende to uger.

Fra på onsdag 21. april må centret igen byde medlemmerne indendørs til træning, såfremt de er under 18 eller over 70 år. Og mod forevisning af gyldig coronatest eller coronapas.

Idrætscentret har knap 400 medlemmer over 70 år, og de kan se frem til både morgensvømning, roning og brug af træningscentret. Men der bliver ikke noget med at kunne komme og gå, som man har lyst. Al træning skal foregå i hold af maksimalt ni personer, så man skal huske at tilmelde sig via centrets hjemmeside.

Annonce

- Vi gør det her, fordi der er et kæmpe behov for at få gang i træning. Politikerne ved godt, at der er et kæmpe behov for, at folk selv gør en indsats for deres helbred, og det har de været forhindret fra i fire måneder, siger Jakob Sander, der er direktør i Vejen Idrætscenter.

Han håber, at det første svømmehold med seniorer er i bassinet på onsdag klokken 6.30.

- Vi vurderer, at cirka 800 af vores medlemmer har konstante rygsmerter, så de kommer her af nødvendighed. Så vi er bare glade for, at der nu åbnes muligheder op. Og vi er klar fra første minut, lyder det fra direktøren.

Cafe holder lukket

Idrætscentrets café bliver ikke en del af den første genåbning for børn, unge og ældre.

- Vores café åbner først den 6. maj, for det vigtigste er, at vi nu bruger vores kræfter på at få folk til at træne igen. Der er mange, der er vant til at bruge et træningscenter for både at træne og være sammen med andre. Så det handler både om at bekæmpe ensomhed og skavanker, og det sociale skal vi nok komme til, lover Jakob Sander.

Han har endnu ikke overblik over, hvad den seneste nedlukning får af økonomiske konsekvenser for idrætscentret, men han er fortrøstningsfuld.

- Vi har masser af henvendelser om møder og arrangementer. Vi forventer, at vi får over-travlt, når vi får lov at åbne helt op, for der kommer både alle de aflyste arrangementer, som vi skubber foran os, og så nye henvendelser. Så det giver et boom, og vi er et godt mødested, så der bliver nok at lave.

Genåbning

Vejen Idrætscenter åbner for træning indendørs 21. april.

Børn og unge under 18 år samt seniorer over 70 år må træne indendørs.

Man skal forevise gyldig coronatest eller coronapas.

Man skal have booket tid på et hold.

For øvrige aldersgrupper er der fortsat udendørs træning.

Se hold på www.vejenic.dk.


Vores cafe åbner først den 6. maj, for det vigtigte er, at vi nu bruger vores kræfter på at få folk til at træne igen.

Jakob Sander, chef, Vejen Idrætscenter


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Annonce