Annonce
Indland

Vejen Kommune får ret i langvarig vejstrid med storbonde

John Randeris/Ritzau Scanpix
Vejdirektoratet blåstempler, at Vejen Kommune har eksproprieret storbondes jord i forbindelse med vejbyggeri.

En flere år lang vejstrid mellem en storbonde og Vejen Kommune er onsdag faldet ud til kommunens fordel.

Vejdirektoratet har afgjort, at Vejen Kommune har handlet efter bogen, da den besluttede at ekspropriere storbonde Martin Lund Madsens jord, da der skulle bygges en ny vej.

Det oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

For et år siden blev det ellers afgjort i Højesteret, at ekspropriationen af hans jord var ulovlig. Men det var på et andet grundlag. Ekspropriering er, når en offentlighed myndighed overtager privat jord.

Banedanmark og Vejen Kommune foretog i første omgang ekspropriationen efter loven om elektrificering af jernbanenettet, fordi vejen fører hen over en jernbanebro.

Men efter dommen i Højesteret valgte Vejen Kommune i stedet at ekspropriere vejen efter en paragraf i vejloven.

Den afgørelse har Martin Lund Madsen klaget over, og det er i den sag, at Vejdirektoratet nu har blåstemplet kommunens afgørelse.

Martin Lund Madsen har det seneste år spærret den pågældende vej - den 1,4 kilometer lange Skovgårdsvej - med sandsække og halmballer. Han vil have kommunen til at fjerne vejen.

Kommunen varsler, at den på bagkant af afgørelsen vil åbne vejen igen. Det ventes at ske inden for kort tid.

- Det har været en lang proces, og vi er glade for, at vejen nu åbnes igen, siger borgmester Egon Fræhr (V).

- Ikke mindst af hensyn til borgerne i Askov, som har været hårdt ramt af den tunge trafik gennem byen, men også af hensyn Vejen Kommunes infrastruktur, siger han i en pressemeddelelse.

Det er muligt at indbringe afgørelsen fra Vejdirektoratet til domstolene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce