Annonce
Vejen

Vejen Kunstmuseum slår dørene op til årets julekalender

Som det fremgår af de specialkonstruerede kørende trykmaskiner, har Klavs Weiss håndværksmæssig snilde og en passion for træ og maskineri. Det har ført til udstillingens absolutte midtpunkt, den over fire meter lange Bølgebænk fra 2012. Når håndsvinget drejes, igangsættes et sindrigt udtænkt system af skiver monteret forskudt på en lang aksel. En bølgende bevægelse går gennem de spejlklædte lameller. Foto: Vejen Kunstmuseum
For 24. år i træk har Vejen Kunstmuseum valgt årets gæsteudstiller til dette års julekalenderudstilling. Pointen er at vise en nutidig vinkel på, hvad museets hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen, måske ville have lavet, hvis han havde levet i dag.

Vejen: Som det fremgår af navnet julekalenderudstilling, rummer den hvert år blandt andet 24 værker, der dag for dag kommer til syne i ugerne op til jul. Udstillingen åbnes gradvist i dagene op til den 24. december sammen med de tilmeldte grupper af børn og unge. Formidlingen til det unge publikum er for kunstnerne en særlig drivkraft både, når de siger ja til invitationen, og når de til tider vælger at sætte en helt særlig vinkel på deres virke, oplyser museet i en pressemeddelelse.

I år er kunstneren Klavs Weiss inviteret ind i et gensidigt berigende samspil om udstillingskoncept og værkudvalg.

Museets formidler, billedhuggeren Sophus Ejler Jepsen, er med i dialogen. Gevinsten er en refleksion, der giver ny formidling tilpasset netop denne udstilling – og tiden vil vise, hvad de gæstende skoleklasser får mulighed for at prøve på vej ind i Klavs Weiss' univers.

Hovedpersonen er selv med til at disponere og opbygge udstillingen på Vejen Kunstmuseum. Nummereringen af de 24 udvalgte værker står kunstneren for. Med den karakteristiske underfundighed har Klavs Weiss fundet sin personlige løsning med stenciltryk 1-24 på hængsler, der vendes dag for dag.

Annonce
I en kasse monterer han en cykelslange, hvor ventilen stikker ud. Nedenunder hænger cykelpumpen. Når slangen pumpes, folder den sig hver gang ud på vilkårlige nye måder, som sværten og et tryk foreviger variationer i det uendelige: ”Graphic Ballet for Bicycle Tube”. Foto: Vejen Kunstmuseum

Benspænd

Nybyggeriet i den sydlige del af museet giver et benspænd. Udstillingen kommer til at stå midt i museets Skibelundsal, hvor Klavs Weiss tager over efter Hanne Hastrup og Cirkeline.

Den midlertidige udstillingsramme levner ikke plads til de 24 montrer, der plejer at udgøre kalenderen. På jagt i museets bagland har Klavs Weiss fundet andet inventar og har disponeret udstillingen som et kig ind i værkstedet.

Udstilling får navnet "Tryk På," og fra 1. december kan publikum møde Klavs Weiss' underfundige univers.

Hans værker kommer med sikkerhed til at pille ved manges opfattelse af, hvad kunst er, og hvordan den bliver til.

Fra den 26. december står helheden fuldt færdig som en separatudstilling til glæde for alle museets gæster.

Klavs Weiss (født 1956 i Sønderborg) har især arbejdet med tryk/grafik – men i alt andet end de former, som de fleste kender såsom klassiske raderinger og litografier. Han går egne veje og opfinder finurlige trykmetoder. Foto: Vejen Kunstmuseum
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce