Annonce
Vejen

Vejen opfylder målsætning om de unges erhvervsuddannelse

Vejen Kommune er rigtig godt med, når det gælder om at få unge tilk at gå i gang med en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Genrefoto: Søren E. Alwan
I Danmark er der kun otte kommuner, som lever op til de politiske målsætninger om, at 25 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Vejen er nærmest i en dukserolle.
Annonce

Vejen: Når det gælder om at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, så ligger Vejen Kommune rigtig lunt i svinget.

Politisk blev der politik vedtaget en målsætning om, at andelen i 2020 skulle ligge på 25 procent og siden øges til 30 procent i 2025. Sådan er det dog ikke gået på landsplan. I langt de fleste kommuner halter det med at kunne opfylde målsætning. Men altså ikke i Vejen Kommune.

I følge forstander på Vejenm Business College er det vigtigt, at der arbejdes tæt sammen med det lokale erhvervsliv for at gøre vores erhvervsuddannelserne synlige og attraktive. Foto: Dorthe Andresen

Vejen er en af kun otte kommuner i hele landet, som opfylder den politiske målsætning. En dugfrisk analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd viser, at Vejen nærmest har en førerrolle med 31,4 procent af de unge, som er søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det overgås kun i Region Syddanmark af Nordfyns Kommune og Langeland Kommune.


Kun ved at leve op til målene, kan vi sikre, at det lokale erhvervsliv i Vejen Kommune også fremadrettet vil kunne få den kvalificerede arbejdskraft, som er er så afgørende for virksomhederne og hermed også for Vejen Kommunes udvikling og vækst.

Morten Kornerup-Bang, forstander på Vejen Business College


Et en anden målsætning er, at andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025. Ifølge tal fra tænketanken Dea, ligger fuldførelsesprocenten blandt de unge i Vejen Kommune på 61,7.

Annonce

Genkender tallene

På Vejen Business College, som udbyder grundforløbene inden for de merkantile erhvervsuddannelser kontor, handel og butik, kan forstander Morten Kornerup-Bang nikke genkendende til de nye tal fra tænketanken DEA.

- Her på VBC har vi igennem en årrække levet op til de klare politiske mål om, at flere elever skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Årsagerne til den positive udvikling på VBC er flere, påpeger skolens forstander i en pressemeddelelse:

- Vi arbejder tæt sammen med det lokale erhvervsliv for at gøre vores uddannelser synlige og attraktive, og når først eleverne er begyndt, sætter vi en lang række initiativer i gang for at fastholde eleverne. Vi har også et rigtig godt samarbejde med Vejledning Vejen, som sikrer, at eleverne i 9.- og 10. klasse bliver rigtig fint informeret om vores uddannelser og alle de muligheder som de efterfølgende har med en erhvervsuddannelse, tilføjer Morten Kornerup-Bang.

- Når man ser på den demografiske udvikling i Vejen Kommune, hvor antallet af unge falder markant frem til 2020, og hvor der samtidig er rigtig mange faglærte, som i samme periode forlader arbejdsmarkedet, er det bydende nødvendigt, at der også fremover er et fokus på at leve op til reformmålene på erhvervsuddannelsesområdet,

Forstanderen slutter: - Kun ved at leve op til målene, kan vi sikre, at det lokale erhvervsliv i Vejen Kommune også fremadrettet vil kunne få den kvalificerede arbejdskraft, som er er så afgørende for virksomhederne og hermed også for Vejen Kommunes udvikling og vækst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce