Annonce
Vejen

Vejen-rektor har efterlyst klarhed

Lars Amdisen Bossen havde gerne set en skarpere kommunikation omkring de seneste coronarelaterede tiltag på gymnasierne. Arkivfoto: Søren Dippel
Kommunikationen fra myndighederne og ud til gymnasierne har ifølge Vejen-rektor Lars Amdisen Bossen ikke været optimal i de seneste dage, og han efterlyser stadig svar omkring elevernes retssikkerhed.

Vejen: Det er en udfordrende tid at være ansat eller elev på gymnasiet i Vejen, og det er ikke blevet mindre vanskeligt i de seneste dage op til påske, hvor gymnasierne landet over har afventet klare retningslinjer fra Undervisningsministeriet.

Statsministeren gav mandag aften i sin tale om den såkaldte "genåbning" af Danmark udtryk for, at gymnasieelever så vidt muligt skal gå til eksamen.

Her nævnte hun dog ifølge Vejen-rektor Lars Amdisen Bossen ikke noget om, hvorvidt afgangselever i lighed med nogle folkeskoleelever skulle tilbage fysisk på skolebænken efter påske eller ej.

Sent samme aften stod det skrevet på Undervisningsministeriets hjemmeside, at genåbningen ligeledes tæller gymnasiernes afgangselever, men der var stadig ikke retningslinjer for, hvordan det konkret - med diverse restriktioner in mente - lader sig gøre i praksis.

Det har givet anledning til frustration hos Vejen-rektoren, som dog onsdag eftermiddag modtog en rapport fra Undervisningsministeriet om den gradvise genåbning af uddannelsesinstitutioner med dertilhørende instrukser for at undgå smittespredning blandt eleverne.

- Jeg har egentlig rost myndighederne før for deres kommunikation under krisen, men lige nøjagtig her var de ikke heldige, og det har selvfølgelig skabt en masse unødvendig usikkerhed, siger han og fortsætter:

- Det ville selvfølgelig have været smartest at få det hele at vide på én gang, så vi bedre kunne forholde os til, hvordan vi skal drive skole fra næste uge og frem.

Annonce

Jeg har egentlig rost myndighederne før for deres kommunikation under krisen, men lige nøjagtig her var de ikke heldige, og det har selvfølgelig skabt en masse unødvendig usikkerhed.

Lars Amdisen Bossen

Uvished om retssikkerhed

Rapporten tæller en lang række regler for omgangsformer på skolen, som blandt andet indebærer, at afgangseleverne skal sidde mindst to meter fra hinanden i klasserne.

Den del er rektor sikker på kan løses, men han bekymrer sig mere for spørgsmål omkring retssikkerhed. Det er således forbudt for afgangselever, som selv er særligt udsatte eller bor med familiemedlemmer i samme kategori at dukke fysisk op til undervisningen.

Ifølge Lars Amdisen Bossen risikerer det at skabe forskellige læringsvilkår for eleverne.

- Det burde Undervisningsministeriet også have instrueret os i. Jeg foretrækker en fælles melding, men jeg tror, det ender med, at vi selv skal håndtere det, siger rektoren.

Denne problemstilling vil han diskutere sammen med ledelsen i løbet af uge 16, da de lokalt har besluttet, at afgangselever først kommer tilbage fra uge 17.

Hvad angår skolens øvrige elever, er den landspolitiske plan, at de skal fortsætte med den virtuelle undervisningsform frem til 10. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce