Annonce
Danmark

Vejen-sagen: En tro kopi

Landsretten i Esbjerg. JV-foto
Selv om parret, der nu står tiltalt i Landsretten for ekstreme seksuelle krænkelser af deres fire børn, dels blev frikendt i 16 af 17 forhold og dels helt frikendt, så har anklagemyndigheden valgt at rejse præcist de samme 17 anklager.

VEJEN: At "skære sagen til" efter en afgørelse i f.eks. byretten - altså at skære dele af anklagen, som viste sig ikke at holde vand, væk - er en ofte brugt metode hos anklagemyndigheden for at koncentrere kræfterne om de vigtigste dele af sagen - de dele, hvor der er bedst chance for at få fældet dom.

Sådan er det ikke i ankesagen i Vejen-sagen, som mandag blev indledt i Landsretten i Esbjerg, hvor et par står anklaget for grusomme seksuelle overgreb mod deres fire børn for over 30 år siden. Her har anklagemyndigheden valgt at stille op med præcist de samme 17 sigtelser for påståede seksuelle overgreb, som ellers led en temmelig krank skæbne i byretten.

Dommerne i byretten frikendte parret i 16 af de 17 forhold. Moderen blev helt frikendt, mens faderen blev idømt fire års fængsel for voldtægt mod et af børnene i det eneste forhold, som dommerne mente var bevist.

Dommerne i byretten var temmelig uenige, men et flertal vendte altså tommelen nedad i langt hovedparten af sigtelserne dels på grund af manglende beviser og dels på grund af forældelse.

Nogle af frifindelserne var helt klare i byretten. Andre afgørelser faldt med en lille margen i dommervoteringen, og anklagemyndigheden mener derfor, det er sandsynligt, at de tre dommere og ni nævninge i Landsretten vil se anderledes på sagen i denne omgang.

Parret erklærede sig ikke-skyldige ved sagens start i Landsretten.

Efter en middagspause er retsmødet genoptaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce