Annonce
Vejen

Vejen-sagens ofre er lettede men overvejer efterspil

Arkivfoto: Søren Dippel
De forurettede ser ifølge bistandsadvokat skærpet dom som oprejsning efter byrettens frifindelse af moren.

De fire forurettede, der anmeldte deres forældre for overgreb for 30 år siden i den såkaldte Vejen-sag, er lettede over dommen onsdag i Vestre Landsret.

Det siger bistandsadvokat Birgit Østergaard Nielsen.

- Jeg er lettet over, at sagen er afsluttet, og det ved jeg, at mine klienter også er. Det er en stor lettelse, at der nu er faldet dom.

Dommen er efter bistandsadvokatens opfattelse en oprejsning for de fire, der nu er voksne, i kølvandet på byrettens dom for et halvt år siden.

Her blev faren idømt fire års fængsel, men moren blev pure frifundet.

Byretten mente, at der var en risiko for, at nogle af anklagerne baserede sig på falske erindringer hos børnene.

Landsretten ser anderledes på sagen og har fundet Vejen-parret skyldig i voldtægt af en dengang seksårig datter.

Desuden har parret ifølge landsretten haft oralsex med børnene og tvunget dem til at berøre hinandens og kvindens kønsdele.

Ydermere har parret tvunget børnene til seksuelt samkvem med familiens hund.

Parret er af landsretten idømt henholdsvis fem og fire års fængsel.

De fire forurettede, der i dag er i alderen 30 til 36 år, slås stadig med følgerne af overgrebene.

Alle udviser ifølge bistandsadvokaten tegn på såvel psykiske som fysiske skader.

De har ved landsretten fået tilkendt en erstatning på samlet set 150.000 kroner i tortgodtgørelse.

Men selv om der er sat punktum for straffesagen, kommer der muligvis et efterspil.

- Nu må vi se fremad, og vi vil vurdere, hvorvidt vi skal i dialog med Vejen Kommune.

- Man kunne forestille sig, at de (de forurettede, red.) gerne vil i dialog med Vejen Kommune om dens rolle i sagen, siger Birgit Østergaard Nielsen.

Det er under sagen kommet frem, at Vejen Kommune godt vidste, at der var problemer i familien.

Det blev indgivet underretninger til kommunen. Men det var først i 1992, at børnene blev anbragt på et opholdssted.

Og det var en frivillig anbringelse, som forældrene samtykkede i.

I lignende sager om overgreb har ofre i flere tilfælde søgt erstatning for omsorgssvigt hos de pågældende kommuner.

I sommeren 2017 blev tre søstre, der i årene 1999-2005 blev misbrugt af faren i en plejefamilie, tilkendt hver 100.000 kroner i erstatning ved Østre Landsret.

I andre sager, eksempelvis Rebild- og Tønder-sagerne, har kommunerne frivilligt udbetalt erstatninger til ofrene.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
SønderjyskE

Følg kampen direkte: SønderjyskE scorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce