Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Hver kabine forsynes med alt udstyr, der skal til for at vaccinere og registrere borgere, der har fået beskyttelsen mod coronavirus og dermed er sikret mod covid-19. Foto: SVS
Regionsrådsformand Stephanie Lose er med til indvielse af Esbjergs store vaccinationscenter mandag.

Esbjerg: Der arbejdes på højtryk på at få det store nye vaccinationscenter i det nordlige Esbjerg klar til åbning mandag. Håndværkere er ved at stille de mange vaccinations-kabiner op, der trækkes kilometervis af el- og datakabler, så alt er klar til at køre med it-registrering og vaccination af de rigtige personer.

Som billederne viser, lignede lagerhallerne kort før åbningen mest en stor byggeplads, ligesom skilte på bygningen endnu ikke var sat op.

Mandag formiddag besøger regionsrådsformand Stephanie Lose, Esbjerg, det køreklare vaccinationscenter på Ørnevej 6, der er en sidevej til Storebæltsvej. Der er officiel åbning af centret samt rundvisning for indbudte gæster og pressen.

Klokken 12.00 er centret så klar til at vaccinere, og mange tusinder af borgere fra Esbjerg Kommune vil her få deres to stik, der åbner vejen til en mere normal hverdag.

Sådan kommer vaccinationskabinerne til at se ud. Foto: SVS
Covid-19 vaccinationscenter står der på de store skilte, der venter på at blive sat op og vise vej til titusinder af vestjyder, der skal gennem bygningen for at blive vaccineret. Foto: SVS
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce