Annonce
Vejen

Vejen tilbage i top ti som erhvervsvenlig kommune

Dansk Byggeris dugfriske analyse af kommunernes erhvervsklima sender Vejen op på en ottendeplads. Foto: Steen Rasmussen
Dansk Byggeris årlige klimamåling sender Vejen Kommune seks pladser op fra en 14. plads i fjor til en placering som nummer otte. Det er borgmester Egon Fræhr ganske tilfreds med.

Vejen: Efter i fjor at være dumpet ned på 14. pladsen i Dansk Byggeri klimamåling over landets mest erhvervsvenlige kommuner er Vejen nu tilbage i top 10. Lige præcis der, hvor kommunen i følge vækststrategien har en målsætning om at være placeret.

Vejen Kommune toppede i 2016 med en førsteplads og med en andenplads i 2017. I 2019-målingen er Vejen på en ottendeplads. Og det glæder borgmester Egon Fræhr, som ikke kender indholdet i undersøgelsen, da JydskeVestkysten beder om en kommentar:

- Det glæder mig da, at det går den rigtige vej. Uden at kende detaljerne i undersøgelsen så er det altid godt, at den indsats, vi har sat i værk for at forbedre vores placering fra i fjor, bærer frugt. Det er ikke mindst medarbejdernes fokus på hele tiden at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at vores virksomheder kan udføre deres job. I det hele taget er konkurrencen mellem kommunerne blevet hårdere og hårdere, så det er derfor rigtig godt, at vi endnu engang er i top 10, siger Egon Fræhr.

Annonce
Det glæder mig da, at det går den rigtige vej. Uden at kende detaljerne i undersøgelsen så er det altid godt, at den indsats, vi har sat i værk for at forbedre vores placering fra i fjor, bærer frugt.

Egon Fræhr, borgmester

Flere pluspunkter

Fremgangen fra sidste års 14. plads til en placering som nummer otte, skyldes blandt andet, at ventetiden på en byggetilladelse er faldet, de kommunale bygge- og anlægsinvesteringer pr. indbygger er steget, der er kommet flere nyledige i arbejde, andelen af unge, der tager en uddannelse er steget, mens kommunen også holder årlige dialogmøder med det lokale erhvervsliv.

På minussiden nævnes, at Vejen Kommune ikke længere har en politik om, at alle folkeskoleelever skal i erhvervspraktik. Et minuspunkt, som borgmester Egon Fræhr, ikke helt er enig i:

- Det er et punkt, som vi diskuterer med Dansk Byggeri om. Vi har i forbindelse med skolereformen ladet det være op til de enkelte skoler. Det hører dog med til billedet, at der eksempelvis gennemføres mange besøg af skoleklasser ude på vore lokale virksomheder. Vi har en stor andel af de unge, som tager en erhvervsuddannelse, og netop i den forbindelse havde vi besøg af formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, som gerne ville høre, hvordan vi målrettet arbejder på netop den front, tilføjer borgmesteren.

Billund er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune ifølge undersøgelsen fra Dansk Byggeri. Og ifølge undersøgelsen ligger de sydjyske kommuner rigtig godt:

- Generelt set er Jylland bare mere erhvervsvenlig, og de sydjyske kommuner er i høj grad. Jeg håber, at de vil fortsætte det gode arbejde, så Sydjylland også til næste år vil have mange kommuner i den erhvervsvenlige top af ranglisten, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce