Annonce
Vejen

Vejens fotoentusiaster udstiller

Foto: Knud Johansen

Vejen: Vejen Fotoklub har 25-års jubilæum, og jubilæet vil blive markeret lørdag den 18. november med en stor udstilling og en reception på Vejen Bibliotek.

- Kom og se de flotte billeder fra vores interne fotokonkurrence ”Årets Fotograf”. Vi har også 20 andre større billeder med på udstillingen, siger klubbens formand Per Kjær.

Med receptionen byder klubben på kaffe og kage, og her kan interesserede også få en god snak om fotografering. Ved receptionen kårer klubben også det medlem, som har gjort sig fortjent til titlen som Årets Fotograf 2019.

Receptionen finder sted på Vejen Bibliotek i tidsrummet mellem klokken 10.00 og 12.00.

Vejen Fotoklub blev stiftet i 1994 og tæller i dag cirka 20 medlemmer.

Klubben har også fire venskabsklubber: Filmrullen i Horsens, Hedensted Fotoklub, Vejle Fotoklub og Grindsted Fotoklub.

Med skiftende værtskab arrangerer venskabsklubberne fælles fotokonkurrencer.

Vejen Fotoklub kårer hvert år Årets Fotograf. Årets Fotograf 2018 er Marius Ranch Kristensen.

Find fotoklubben på internettet: Vejenfotoklub.dk og på Facebook.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce