Annonce
Vejen

Vejenvirksomhed udvider igen forretningen

Jakob Wiborg Hansen glæder sig til at kunne indvie sine nye lagerhoteller, som han ikke lægger skjul på er en pæn investering både i penge og fremtiden. Foto: Martin Ravn
K. Hansen Transport A/S har sat nyt byggeri af lagerhotel i gang, som skal stå klar i starten af det nye år.

Vejen: Der er fart på hos K. Hansen Transport A/S på Park Allé i byens østlige industrikvarter.

Siden 2016 har virksomheden således udvidet med tre såkaldte lagerhoteller på i alt 9000 kvadratmeter, og for kort tid siden startede byggeriet af endnu to på i alt 4000 kvadratmeter.

De seneste udvidelsesplaner lå egentlig ikke i kortene, da året startede, men virkeligheden fik direktør Jakob Wiborg Hansen til at ændre planer.

- Det er kommet sig af, at kunder har efterspurgt lagerhotelplads, og derfor måtte vi tage beslutningen her i sommer, siger direktøren, som holder navnene tæt, men uddyber.

- Vi udvikler os generelt i takt med, at vi får flere kunder, og de konkrete henvendelser i denne forbindelse er ikke ligefrem hverdagskost.

Annonce

K. Hansen Transport

Virksomheden K. Hansen Transport A/S er 123 år gammel og har alle årene haft bopæl i Vejen.

Siden 1924 har den været ejet af samme familie, og Jakob Wiborg Hansen er således fjerde generation.

Adressen er flyttet flere gange gennem tiden, men siden 1995 har det været på Park Allé.

K. Hansen Transport satser udelukkende på det nationale marked, og af de 145 fuldtidsbeskæftigede i Vejen er omkring 70 procent så lokale, at deres bopælspostnumre starter med tallene "66".

Høj vækst

Siden finanskrisen, som hos K. Hansen Transport kulminerede i regnskabsåret for 2009 med et fald i omsætningen på 21 procent, er det i gennemsnit gået frem med otte procent hvert år lige siden.

Dertil er medarbejderstaben tilsvarende vokset fra 80 fuldtidsansatte til de nu 145 medarbejdere foruden ungarbejdere og eksterne vognmænd.

- Transportbranchen mærker i særdeleshed samfundets velbefindende, for jo mere vi forbruger, des flere varer skal flyttes rundt, siger direktøren, som dog ikke udelukkende tilskriver de forbedrede konjunkturer æren for vækstraterne.

- Det skyldes også, at vi har været gode til at byde os til de rigtige steder og herefter fremvise høj leveringssikkerhed og kundetilpassede løsninger.

Spiller sammen

Trods de store udvidelser tyder alt dog på, at den primære forretning fortsat vil være klassisk lastbiltransport fremover, men mere lagerplads er ifølge Jakob Wiborg Hansen et vigtigt konkurrenceparameter.

- Målet med mere lagerplads handler dels om vækstmulighederne i sig selv, men også at det spiller sammen med transportdelen, da en kunde med lagerhotel hos os typisk også har et behov for at få fragtet noget gods, siger han.

Ifølge direktøren er det en meget blandet "landhandel", hvad de i forvejen opbevarer som inkluderer garn, svinefoder, LED-pærer, kanyler og tryksager.

- Vi tager som udgangspunkt imod alt undtagen flydende gods og varer til frost eller køl, siger han.

Går det helt som planlagt, som alt ifølge direktøren tyder på, står de to nye lagerhoteller færdige i uge 50, hvorefter der i julemåneden skal stilles reoler op, så de er klar til brug for kunder første uge i januar.

Modsat lastbilerne - som hos K. Hansen typisk leases - er virksomheden af gode grunde i højere grad "bundet" til lagerhotellerne på matriklen. Det har derfor været afgørende at lave forhåndsaftaler med kunder, inden beslutningen om mere plads blev taget. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nøgler og dæk forsvandt ved indbrud

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce