Vejle: - Det handler om at spille og udtrykke sig. Ramme nogle følelser i musikken, der vinder genklang hos publikum.
Sådan svarer Vejle-musikeren Pojken Flensborg, når man spørger ham, hvorfor han nu igen har udsendt en cd.
Det er et ganske hæderværdigt stykke arbejde, men rent økonomisk er det jo nærmest en succes, hvis man bare slipper for underskuddet.
Den franske forbindelse
Den nyudgivne cd bærer trods indholdet en engelsk titel: "The French Connection". Det er en filmtitel fra 1971.
Men meningen er selvfølgelig dobbelt, for pianisten Pojken Flensborg og hans faste musikmakker på kontrabas, Torben Bjørnskov, har brugt en fransk forbindelse som sangerinde, nemlig Monique Thomas.
- Hun er født i USA, uddannet operasanger, men har boet i Frankrig i 20-25 år, så hun kan synge sproget uden accent og kombinere sin baggrund i sort gospel, amerikansk power og den franske forfinelse. Selv har jeg altid været frankofil og havde fransk i gymnasiet. Og Torben havde tilsvarende interesser, beretter Pojken Flensborg.
Der er musikstykker af Erik Satie, Chopin, Jacques Brel, Edith Piaf, Yves Montand, Maurice Yvain og andre navne, som man måske husker fra gamle dages DR-radio. Hvis man beder Pojken Flensborg om at beskrive albummet, bruger han ordene "elegant, melankolsk og ikke bange for det følelsesfulde."
Pojken FlensborgSelv om jeg er jazzmusiker, hvor der kan være en tendens til at spillere mere for hinanden end publikum, vil jeg gerne spille noget for de almindeligt interesserede. Jeg fandt ud af på et tidspunkt, at det, der rører mig, også rørte publikum.
- Nogle af sangene er hitsange. Dem spiller jeg gerne, for der er jo en grund til, at de er blevet hits. Der skal også indimellem være noget, der er kendt af et dansk publikum. Selv om jeg er jazzmusiker, hvor der kan være en tendens til at spillere mere for hinanden end publikum, vil jeg gerne spille noget for de almindeligt interesserede. Jeg fandt ud af på et tidspunkt, at det, der rører mig, også rørte publikum, konstaterer han.
Cd'er fungerer fortsat
Han lader de cd'er, han står for, trykke i et oplag på 1000 eksemplarer. Nogle bruges til markedsføring, som en art visitkort. Der er jo desværre ikke pladebutikker længere, men der er stadig interesse for at købe cd'er. Og hvis man var med i cd'ens storhedstid fra 1990 til 2010, så har man typisk en så stor samling, at man ikke godvilligt slipper sin cd-afspiller.
- Cd'erne sælges typisk i forbindelse med koncerter, hvor tilhørerne gerne vil have en cd med hjem som et konkret fysisk minde om oplevelsen, lidt i stil med, at man en gang købte postkort fra de steder, man besøgte. Det er også en tilfredsstillelse for mig selv at have et fysisk produkt i hånden, når jeg er færdig med en indspilning. Det er en flad fornemmelse blot at lægge sin musik ud på diverse musikplatforme. Det gør jeg også, for man skal jo være der, men det er jo ikke noget, man som musiker får ret meget ud af, forklarer han.