Annonce
Trekantområdet

Vejle-virksomhed køber firma på Sjælland

Brian Søgaard, ejer og direktør i Universal Transport A/S, har fået foden i døren på Sjælland med opkøbet af transportvirksomheden GodsMyrerne. Arkivfoto: Angelina Owino
Universal Transport A/S udvider forretningen med opkøb af GodsMyrerne og opretter afdeling på Sjælland.
Annonce

Vejle: Vejle-virksomheden Universal Transport A/S har bevæget sig over på den anden side af Storebælt med overtagelsen af transportvirksomheden GodsMyrerne Aps.

Det bekræfter indehaver af Universal Transport A/S Brian Søgaard.

- Med opkøbet får vi nu for første gang en afdeling på Sjælland, hvor vi de senere år har fået større og større markedsandele og mere og mere gods, som vi har fået hjælp til af tredjepart. Nu får vi vores egen afdeling, siger Brian Søgaard.


Njaah, det kan jeg ikke lige huske.... men sælger var tilfreds, så jeg har jo nok betalt for meget.

Brian Søgaard


Med købet af GodsMyrerne overtager Universal Transport også virksomhedens maskinpark bestående af 15 køretøjer, ligesom hovedparten af de 15 ansatte også flytter med over.

Annonce

Får ekstra ben

- GodsMyrerne har en stærk position indenf or maskintransport. Det er et område, hvor vi hidtil har haft en mindre markedsandel, så overtagelsen giver os et ekstra ben at stå på, fortæller Brian Søgaard, der ikke ønsker at oplyse, hvor meget Universal Transport har betalt for det sjællandske firma.

- Njaah, det kan jeg ikke lige huske.... men sælger var tilfreds, så jeg har jo nok betalt for meget, lyder det fra Brian Søgaard.

Annonce

Ejer bliver

Ifølge Brian Søgaard var han og Universal Transport på udkig efter et sted at etablere sig på Sjælland og en mand til at repræsentere virksomheden på den side af bæltet, da muligheden for at købe GodsMyrerne opstod.

- Vi blev kontaktet af en transportmægler, som vidste, at GodsMyrerne var interesserede i at sælge, fortæller Brian Søgaard.

Han beholder den ene af de to tidligere ejere som daglig leder af den sjællandske afdeling, der får hjemme i Lille Skensved ved Køge og bliver hjemsted for alle de sjællandske aktiviteter.

Universal Transport A/S, der blev etableret i 1991, beskæftiger omkring 100 medarbejdere og har 70 køretøjer og en lagerkapacitet på over 20.000 kvadratmeter.

Virksomheden har hovedsæde på Stiftsvej i Vejle.

Universal Transport kom ud af 2019 med et overskud på 1,6 millioner kroner. Til sammenligning kom GodsMyrerne ud af året med et overskud på 274.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce