Annonce
Trekantområdet

Vejlenserne har fået deres vilje: Så er julemøllen atter hvid

Tirsdag aften var det røde julelys på Vejle Vindmølle skiftet ud med et lyst og gyldent skær. Foto: Flemming Larsen
Den knaldrøde julemølle er fortid. Tirsdag aften lå Vejle Vindmølle badet i hvidt lys, og sådan bliver det resten af december.
Annonce

Vejle: Det bliver med garanti hvid jul over Vejle i år.

Snegaranti er der ikke, men det ligger nu fast, at Vejle Vindmølle resten af julemåneden vil være badet i hvidt lys.

Den udskældte, knaldrøde belysning, som sendte mange vejlensere op i det tilsvarende røde felt, er fortid. Tirsdag aften var LED-projektørerne programmeret til at lyse hvidt i stedet - eller gyldent, som kulturudvalgsformand Dan Arnløv (K) formulerer det.


Jeg tror bare, vi ligger under for den gode smag.

Dan Arnløv (K), kulturudvalgsformand


- Vi kunne godt se, at den røde farve var for voldsom, og derfor prøver vi nu med en mere gylden version, som ikke støder så mange. Vi har netop købt systemet, fordi man kan prøve det  af med lidt forskellige farver, siger kulturudvalgsformanden.

Annonce

Ligger under for god smag

Ligger I under for folkestemningen, når I nu er gået bort fra den udskældte røde farve?

- Jeg tror bare, vi ligger under for den gode smag, konstaterer Dan Arnløv.

Er det en politisk beslutning, at den røde farve skulle skiftes?

- Vi har haft en drøftelse i kulturudvalget i går, hvor vi fik en orientering om, hvad de (forvaltningen, red.) ville gøre. Vi var ikke super tilfredse med det røde lys, men det er ikke noget, vi blander os i til daglig. Det handler meget om smag og behag, og der var også nogle, som syntes, at den røde farve var flot, siger udvalgsformanden.

Annonce

Kravler ikke på møllen

Hvad er årsagen til, at I ikke tænder den traditionelle julebelysning og de pærer, der stadig sidder på møllehatten, på facaden og rundt om det lille vindue?

- Det har jeg ingen anelse om. Jeg er ikke elektriker, og jeg ligger heller ikke og kravler rundt på møllen. Men jeg er sikker på, at der er en god forklaring på det, slår Dan Arnløv fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce