Annonce
Esbjerg

Vejret ifølge Gabs

TØNDER: »De sidste par dage af oktober og de første par dage af november vil barometeret stå lavt, og der vil dermed være risiko for hård storm«.

Sådan et vejr har vi netop haft - mandag den 30. oktober. Men ovenstående forudsigelse lagde fotograf og vejrprofet Arne Gabs, Tønder, altså ind på sin hjemmeside allerede for tre måneder siden!

Arne Gabs, der gennem et langt liv ofte har haft ret med sine forudsigelser om jordskælv, har et lønligt håb om, at for eksempel fiskere vil kunne drage nytte af hans hjemmeside - www.itai.dk/arnegabs/

- Den netop overståede storm, som endte med ikke at blive så slem som frygtet på et tidspunkt, men som bekendt gik lige forbi, var højst sandsynlig den værste i år, fortæller Arne Gabs.

Han advarer samtidig mod, at Danmark igen vil blive truet af en storm i slutningen af januar.

- Det mest ustabile vejr kommer i den sidste uge af januar i forbindelse med lav barometerstand. Det kan medføre storm lige der, hvor vinteren skulle være strengest, fortæller Arne Gabs.

Vejret denne sommer var bedst lige før og lige efter den periode, hvor det normalt er sommer.

- Vinteren ser ud til at blive lige så, fortæller Arne Gabs. Med mest vintervejr i begyndelsen og slutningen af vinterhalvåret.

Ifølge Gabs kan vi langt frem i tiden her i Danmark forvente isvinter i 2001/2002, igen året efter og derefter først i 2020, 2021 og 2022.

Arne Gabs forklarer selv sin specielle evne med erfaring.

- Også meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, bygger deres forudsigelser på erfaring. Jeg bliver 80 næste gang, så jeg har mange års erfaring, siger Arne Gabs.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce