x
Annonce
Sport

Vejrstationer klæder danske baneryttere på ved VM

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Transportable vejrstationer måler temperatur og lufttryk, der er afgørende for danskernes præstation ved VM.

Umiddelbart skulle man måske ikke tro, at vejret spiller en nævneværdig rolle, når verdens bedste baneryttere drøner rundt i den aflukkede Velodrom ved VM i Berlin. Men det gør det.

Annonce

Da det danske 4000-meterhold onsdag slog verdensrekorden to gange og kvalificerede sig til finalen, var der gode forudsætninger for at køre hurtigt på banen. Og det vidste de allerede på forhånd, for det havde deres medbragte vejrstationer afsløret.

De transportable vejrmålere er en vigtig del af forberedelsen, fortæller den tidligere cykelrytter Casper Folsach, der i dag er teknisk assistent for landsholdet.

- Forholdene betyder enormt meget for, hvor hurtigt man kører. Temperaturen, lufttrykket og til dels fugtigheden har alt sammen indflydelse på, hvordan lufttætheden er. Det afgør, hvor stor eller lille luftmodstanden er.

- Det er ret afgørende for, hvilket gear vi skal køre med, og hvad vi kan forvente af tider. Bagudrettet kan vi analysere præstationen i sammenligning med lignende præstationer under andre vejrforhold, siger Casper Folsach.

Fra både ryttere og trænere lyder det desuden, at banen i Velodrom i Berlin er særdeles hurtig. Den tyske arena er fra 1997, men gulvet blev skiftet i 2017 og giver rytterne optimale betingelser for at køre stærkt.

Foruden de danske verdensrekorder slog Holland to gange verdensrekorden i holdsprint på VM's første dag.

Torsdag aften gælder det så finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Danmark er sikker på at forbedre resultatet fra sidste år, hvor det blev til bronze i disciplinen.

Casper Folsach var med til at vinde bronze for et år siden som rytter. I september meddelte hans hold, at Folsach har en hjertefejl, og det har tvunget ham til at stoppe karrieren.

Derfor hjælper han nu landsholdet med at få styr på detaljerne, så der kan vindes vigtige sekunder i kampen mod banerivalerne.

Selv om danskerne indtil videre har kørt historisk stærkt ved VM, er der meget, de ikke vil vise konkurrenterne, fordi der venter et OL til sommer.

- Vi prøver at holde så meget information tilbage som muligt. Vi har stadig rigtig mange forbedringer frem mod OL, siger Folsach.

- OL er så vigtigt. Det ville være dumt at vinde VM, og så lægger alle mærke til, hvilket udstyr man kører på, og så kopierer de alle sammen det, vi har brugt ufatteligt mange timer og penge på at finde frem til.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Borgmester forlanger grænsen åbnet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce