Annonce
Aabenraa

Vellykket løb trods brækkede kraveben

Nogle steder på ruten gik det både udad og hjemad. Foto: Timo Battefeld
Otte timers mountainbike i de bakkede skove vest for Aabenraa kræver gode benmuskler og en stærk vilje. Rødekro Cykleklub holdt MTB-8t for femte gang.

AABENRAA: 208 mountainbike entusiaster i alle aldre har hele lørdagen holdt rådyrene i Hjelm Skov vågne.

Rødekro Cykle Club afviklede for femte gang løbet MTB-8t i det bakkede skovområde.

- Denne gang er der lidt færre tilmeldte - nærmere betegnet 80 færre end i fjor, fortæller løbsleder Allan Quist Nielsen, som mener, at nedgangen kan have noget at gøre med, at løbet finder sted i pinsen.

Den udfordrende rute i Hjelm Skov har tiltrukket mountainbikene fra hele landet, og det er ikke alle, der er sluppet lige heldigt fra strabadserne.

- Jeg tror Røde Kors folkene har haft travlt - blandt andet med et par brækkede kraveben, men der er jo noget, der følger med, mener Allan Quist Nielsen.

Annonce

Færre deltagere

Denne gang havde 208 mountainbikeryttere fra nær og fjern tilmeldt sig løbet i Hjelm Skov.

Det er 80 ryttere færre end i fjor.

Det var femte gang Rødekro Cykle Clubs mountainbike-afdeling arrangerede MTB-8t.

Tør skovbund

Ruten var ellers mindre udfordrende, end den kunne have været. Det har nemlig ikke regnet så meget de senere måneder, og dermed var der ikke så meget mudder at glide rundt i.

Til gengæld blev mountainbikerytterne generet af både småregn og kraftig blæst undervejs.

Det er både helt unge og ældre herrer, der kaster sig over den hårde tur på to hjul. Kvindelige deltagere manglede heller ikke, og de tog alle flere runder på den udfordrende rute i løbet af de otte timer løbet varede.

Mountainbikeløbet havde start og målområde på en mark ved Enemarksvej, hvorfra man blandt andet kunne opleve rådyr, der krydsede over marken fra den ene del af Hjelm Skov til den anden. Det var ikke nogen fredelig dag i deres revir.

Forsyninger

I forvejen havde de frivillige fra Rødekro Cykle klub sørget for sandwich i massevis, så der var ny energi til musklerne.

Freya Jørgensen og hendes veninde Julie Therkelsen var klar med både vand og energidrik, og de skar løbende frugt i mundrette bidder, så deltagerne kunne snuppe et stykker eller to i forbifarten.

- Vi har tre kasser bananer og to kasser æbler med, forklarede de to.

Den eneste på pladsen, der var nogenlunde ligeglad med mountainbike, var syvårige Jessie Sørensen Thiesen. Hun var tager til løb med hele familien fra Fole, men koncentrerede sig mest om at se tegnefilm på den medbragte I-pad.

Selv om cyklen er terrængående er der udfordringer nok på ruten i Hjelm Skov.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce