Annonce
Udland

Venedig ligger under vand for tredje gang på en uge

Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Regnen pisker ned andre steder i Italien, og der er udsendt advarsler om oversvømmelser i Pisa og Firenze.

For tredje gang inden for en uge rammes Markuspladsen i Venedig af store oversvømmelser.

I det øvrige Italien pisker regnen ned. Der er udsendt advarsler for byerne Pisa og Firenze.

Vandstanden i den populære turistby Venedig har søndag nået 150 centimeter over normalen. Det er lidt mindre end tirsdagens 187 centimeter, som var det højeste i over 50 år.

- Vandet er holdt op med at stige, skriver borgmesteren, Luigi Brugnaro, på Twitter.

Han skønner, at saltvand, der er løbet ind på pladser og gader, har medført skader til en værdi af en milliard euro. Det svarer til knap 7,5 milliarder kroner.

Tidligere på ugen blev Venedig erklæret i nødretstilstand.

For de kommende dage siger prognosen, at vandstanden vil ligge 110 centimeter over normalen ved højvande.

Længere mod syd har den politiske leder i regionen Toscana, Ennico Rossi, søndag advaret om en "flodbølge" i floden Arno.

Italiens hær tweeter billeder af hjemmeværnsfolk, der forsøger at forstærke flodbredderne i Pisa.

Enorme oversvømmelser i renæssancebyen Firenze i 1966 kostede cirka 100 mennesker livet. Flere tusinde uvurderlige kunstværker gik tabt.

Arno flyder gennem Firenze. Her følger beredskabet nøje situationen efter kraftig regn natten til søndag.

I Venedig har et meget stort projekt, kaldet MOSE, været undervejs siden 2003. Når det står færdigt, er det er meningen, at det skal beskytte byen, der hvert år besøges af mange millioner turister.

Men det mange milliarder store infrastrukturprojekt har været ramt af stadig større budgetoverskridelser, korruptionsskandaler og forsinkelser.

- Vi forventede ikke, at højvandet ville blive så usædvanligt højt, siger Guido Fulgenzi, som i denne uge havde planlagt at åbne en café på Markuspladsen.

- Vi betaler prisen for, at MOSE-projektet ikke er bygget færdig, siger han, mens han viser rundt i sit oversvømmede køkken og peger på et mærke på væggen, der viser hvor højt vandet stod i tirsdags.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce