Annonce
Haderslev

Veninder bliver kompagnoner: Susanne og Anne åbner frokost-café i Haderslev Centrum

Fra venstre Susanne Grünzig og Anne Brodersen er tidligere kolleger og veninder. Nu åbner de sammen Sannewich i Haderslev Bymidte. Foto: Dorthe Rasmussen
Anne Brodersen og Susanne Grünzig er begge udlært i delikatessen hos Meny Haderslev. Nu bliver de to veninder selvstændige med Sannewich, der vil tilbyde sunde take-away retter til frokost.
Annonce

HADERSLEV:  Nu  kommer der endelig en ny café i butikslokalet Storegade 14 H, der ligger ved siden af The Irish Pub i Haderslev Bymidte.

Lokalet, der har stået tomt i efterhånden seks år, er i disse uger ved at blive shinet op af veninderne Anne Brodersen på 22 år og Susanne Grünzig på 27 år.
De er begge er udlærte er udlærte som gourmetslagtere med speciale i delikatesse fra Meny i Gåskærgade, Haderslev.

Susanne Grünzig har siden sin læretid drevet take-away stedet Snack'It i Vojens gennem halvandet års tid.

Nu er hun gået i kompagniskab med veninden Anne Brodersen om "Sannewich", der bliver en frokostcafé med fokus på sunde og velsmagende take-away retter.

Siden tiden i Meny har Anne og Susanne også arbejdet sammen i et køkken i Kolding.


For mig er det her lokale et helt perfekt sted for en café

Anne Brodersen


Anne har også længe gået og tænkt på, at hun gerne ville være selvstændig, og én dag blev veninderne enige om, at nu skulle det være.

- For mig er det her lokale et helt perfekt sted for en café. jeg har drømt om det her sted seneste fem år. Man kan kun undre sig over, at det har stået tomt så længe, konstaterer Anne Brodersen.

Siden 1. oktober har hun og Susanne været i gang med at sætte lokalet i stand.

Der er kommet ny disk, ny maling og nye hjemmedesignede møbler,  og det store industrikøkken bagved har fået en ordentlig overhaling med vand og sæbe.

- Vi bliver en frokostcafé, hvor man kan komme ind og få nogle retter til at tage med sig, men man kan også spise maden her på stedet.  Åbningstiderne i hverdagene bliver fra klokken 07 til klokken 16.00, for vores koncept er, at folk kan nå at komme herind og hente noget mad, inden de tager på arbejde. Lørdag vil vi have åbent fra klokken 08 til 14.00,  fortæller Anne Brodersen og Susanne Grünzig.

Annonce

Nyfortolker gamle klassikere

De har lavet konceptet ud fra deres egne oplevelser med at gå ud og spise i Haderslev.

- Tit, når vi har været nede i byen, så synes vi, at det har været svært at finde noget hurtigt nemt og ikke mindst sundt take-away. Så vi har lavet vores eget koncept med forskellige sandwiches, salater, man selv kan blande, smothies og spinatpandekager med forskelligt fyld. Vi laver  også nyfortolkninger af det klassiske smørrebrød. I det hele taget har vi prøvet at tage det klassiske og nyfortolke det med fyld og dressing, der smager af noget, fortæller Susanne og Anne.


Tit, når vi har været nede i byen, så synes vi, at det har været svært at finde noget hurtigt nemt og ikke mindst sundt take-away

Anne Brodersen og Susanne Grünzig


De kan også efterkomme specielle ønsker på bestilling. Er man er et firma, der ønsker en frokostordning, står Anne og Susanne klar med et godt tilbud.

Indenfor i caféen er der plads til 12-15 siddende gæster, og udenfor er der en stor overdækket gårdhave med plads til flere.

Med hensyn til selve åbningsdagen den 3. november, så er der selvfølgelig taget højde for covid-19.

I stedet for en åbningsreception vil Anne og Susanne gå i byen og uddele nogle rabatkuponer til deres sandwichs.  Kuponerne vil være synlige på diskene i flere af byens butikker, når tiden for åbningen af Sannewich nærmer sig.

Her åbner Sannewich torsdag den 3. november. Fra venstre Anne og Susanne er i gang med at shine lokalet i Haderslev Bymidte op. Foto: Dorthe Rasmussen
De er tidligere kolleger fra Meny, hvor der er udlært med et års mellemrum. Men de er også veninder. Susanne og Anne kan lide hinandens selskab, og de glæder sig til at drive forretning sammen. Foto: Dorthe Rasmussen
Hyggeligt og intimt. Der er plads til 12-15 gæster i caféen, som veninderne har indrettet med møbler af eget design. Foto: Dorthe Rasmussen
Fra venstre Anne og Susanne har lavet deres koncept ud fra deres egne oplevelser af, hvad Haderslev midtby mangler i dag. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce