Annonce
Sønderborg

Venner og familie var skeptiske: Sønderborg-par købte villa på Nordals

Helena og Mikael Hemmingsen er sammen med deres to børn og hunden Nora flyttet fra Sønderborg og til Guderup. Foto: Timo Battefeld
Meget mere bolig for pengene fik Helena og Mikael Hemmingsen til at droppe fødebyen Sønderborg og i stedet købe hus i Guderup.

Nordals: De havde aldrig forestillet sig, at købe hus på Nordals. Alligevel købte Helena og Mikael Hemmingsen i slutningen af december en villa i Guderup.

- Det kan virkelig betale sig at købe hus i Guderup. Her får man meget mere for pengene, siger parret, der fik det 182 kvadratmeter store hus centralt i byen for 1.245.000 kroner.

Forinden boede de til leje i et rækkehus i Sønderborg, hvorfra Mikael kommer, mens Helena er fra norske Kristiansand. Planen var i første omgang, at de ville købe deres første hus i Sønderborg.

- Vi snakkede længe om at købe rækkehuset, fordi det lå centralt. Men det kostede 1,4 millioner kroner for 118 kvadratmeter hus og en forhave på størrelse med vores nye bryggers, fortæller Mikael.

Parret havde været på boligjagt i 3-4 måneder, da de faldt over huset i Guderup, som ejendomsmægler Ole Bredgaard fra den lokale Nybolig netop havde fået til salg. De fik bestilt en fremvisning, og så gik det ellers stærkt.

Annonce

Vi så huset og var bare solgt. Gulvvarme overalt, gennemrenoveret og nymalet, stor udestue og fire værelser. Vi kunne lige pludselig godt se idéen med at flytte til Nordals.

Helena og Mikael Hemmingsen

Familien undrede sig

Efter en rundvisning var de solgte. Få uger efter var slutsedlen underskrevet på huset i to plan fra 1967 beliggende i et børnevenligt kvarter og på en lukket vej.

- Vi så huset og var bare solgt. Gulvvarme overalt, gennemrenoveret og nymalet, stor udestue og fire værelser. Vi kunne lige pludselig godt se idéen med at flytte til Nordals, siger det unge par, der har to børn på henholdsvis syv og fem år.

- Her er også en anden ro. Man kan cykle til skole, der er indkøb tæt ved, og så er Sønderborg altså ikke mere end ti minutters kørsel væk, understreger Helena.

Det var da også Mikael, der primært var skeptisk over at rykke mod nord. Som ægte Sønderborg-dreng var han flasket op med, at Nordals holdt man sig fra, når der skulle købes hus.

- Folk fra Sønderborg flytter altså ikke til Nordals. Bare det at bo på Dybbøl-siden er rigelig langt væk. Alle i familien spurgte da også, "hvad vil du der i Guderup på Lars Tyndskids mark", husker Mikael.

Langt fra de eneste

En af kammerater forstod heller ikke en skid, men da Mikael havde inviteret ham et smut forbi det nykøbte hus i Guderup, var tonen en anden. Nu er vennen ikke afvisende overfor at gøre det samme en dag.

- Vi ville da gerne være blevet i Sønderborg, men skulle vi have haft noget tilsvarende til samme pris, så skulle alt laves. Det havde jeg hverken lyst eller overskud til. Fandt vi endelig noget der levede op til, hvad vi gerne ville have, så var det alt for dyrt. Det her var lige til at flytte ind i, og så har Guderup alt, siger den 30-årige mand med et kæmpe smil.

Parret har faktisk fået lidt længere til deres arbejde som henholdsvis teglværksarbejder ved Nybølnor og Helena som SOSU-hjælper i Sønderborg, men det er intet problem. I Guderup har de fået alt, hvad de drømte om.

- Jeg tror, at flere unge kommer til at gøre som os. Tager væk fra Sønderborg og køber hus på Nordals, simpelthen fordi man får så meget for pengene, lyder det fra den 28-årige kvinde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Kultur

Paul C om at beholde to stjerner: Vi fejrede det med en potte te

Annonce