x
Annonce
Udland

Venner-stjerner afslører genforening i særligt afsnit

Ho/Reuters
Efter rygter bekræftes det, at de seks venner samles i et nyt afsnit af serien "Venner" til maj.

De populære skuespillere fra den ikoniske komedieserie "Venner" bliver samlet i en særudgave, over 15 år efter at sidste afsnit af serien blev sendt.

Annonce

Det bekræfter mediekoncernen WarnerMedia fredag.

Genforeningen af skuespillerne Matt Le Blanc, Courteney Cox, Matthew Perry, Jennifer Aniston, Lisa Kudrow og David Schwimmer sker i forbindelse med lanceringen af koncernens nye streamingtjeneste, HBO Max.

Matthew Perry, der spillede Chandler i serien, har desuden delt et billede med castet fra 1990'erne på Instagram, hvor han skriver:

- Nu sker det...

Efterfølgende har resten af gruppen slået det samme opslag op på det sociale medie.

Afsløringer af "Venner"-genforeningen sker efter længere tids rygter.

Jennifer Aniston antydede sidste år over for tv-værten Ellen DeGeneres, at der muligvis var et "Venner"-projekt i gang.

- Vi ville elske, at der igen skulle være noget, men vi ved ikke, hvad det bliver til endnu. Så vi prøver bare. Vi arbejder på noget, sagde Aniston.

Rygterne blev intensiveret, da Aniston offentliggjorde et foto på Instagram af de seks venner.

Billedet slog rekord, da Aniston var ny på Instagram, og det udløste over en million følgere på blot fem timer og 16 minutter og sikrede hende en plads i Guinness World Records.

Særudgaven, der endnu ikke har en titel, vil give plads til at skuespillerne også har en finger med i produktionen.

Afsnittet vil blive instrueret af Ben Winston, og det bliver tilgængeligt på den nye streamingstjeneste, når den går i luften til maj.

De øvrige ti sæsoner af tv-serien vil desuden kunne ses på samme tjeneste.

WarnerMedia er verdens største mediekoncern og ejer blandt andre Warner Bros og HBO.

"Venner" blev sendt fra 1994 til 2004.

/ritzau/

Link til WarnerMedias pressemeddelelse.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce