Annonce
Tønder

Venskabsbænk og storkerede: Penge er uddelt til lokale projekter

Der er gode penge på vej til flere lokale projekter i Tønder Kommune. Arkivfoto: Michael Bager
I den seneste tid er de lokale projekter og idéer spiret frem, og ni ansøgninger modtog tilsammen 184.675 kroner fra landdistrikts- og bosætningsudvalget.
Annonce

Tønder Kommune: Har du en idé, der kan være med til at gøre en afgørende forskel for dit lokalsamfund? Det er der heldigvis en del ildsjæle, der har, men det er de færreste, der har midlerne til selv at kunne sætte skub i omfattende projekter.

Af samme grund uddeler Tønder Kommune hvert år penge til lokale initiativer, og det er særligt vigtigt i den nuværende tid, hvor mange kæmper med efterdønningerne af krisen.

Det gav tilbage i maj landdistrikts- og bosætningsudvalget i Tønder Kommune en god idé. Her ville man uddele penge til projekter, der havde udspring af den nuværende situation. Fristen for at søge var ikke lang, men ansøgningerne væltede ind og landede på 26 lokale idéer.

- Vi glæder os over, at der er masser af aktivitet i vores lokalområde. Desværre kunne vi i udvalget ikke imødekomme alt, men det er virkelig positivt, at vi oplever stigende aktivitet lokalt, siger Leif Høeg Jensen (V), der er formand for Landdistrikts- og Bosætningsudvalget.

Annonce

Kan inspirere

En del af de indkomne ansøgninger blev sendt videre til andre puljer, men 16 ansøgninger blev nøje vurderet af landdistrikts- og bosætningsudvalget.


Det at nogle lokalsamfund lykkedes med ting, skaber en begejstring, og det kan gøre, at andre også føler, at de kan.

Leif Høeg Jensen


En del af dem havde heldet og dygtigheden med sig, for ni lokale projekter endte med en dejlig pose penge.

- Det at nogle lokalsamfund lykkedes med ting, skaber en begejstring, og det kan gøre, at andre også føler, at de kan. Det kan absolut være med til at skabe inspiration. Det er desuden fint, at vi har så mange ildsjæle, og dem vil vi gerne bakke op, understreger Leif Høeg Jensen.

Formanden er overrasket over, at så mange valgte at sende ansøgninger til den nye pulje.

- De kom jo med ret kort frist, så jeg er virkelig glad for, at så mange reagerede.

De blev støttet

Følgende ni initiativer modtog penge fra den nye pulje.

Skærbæk Erhverv i forbindelse med gårdbesøg og trampolinland - 11.250 kroner.

Rangstrup Borgerforening til ny cykelrasteplads og infotavler - 22.500 kroner.

Rejsby Lokalråd og Rejsby Idrætsforening til nyt mødested i byen og ny multibane - 30.000 kroner.

Abild Borgerforening og Abild Idrætsforening til udendørs fitnessområde - 30.000 kroner.

Bredebro Lokalråd til seks nye sommeraktiviteter til gavn for turismen - 12.000 kroner.

Bedsted Borgerforening til nye bænke ved den hvide bro og Lundbyes Plads - 12.675 kroner.

Bredebro SFO og Bredebro Lokalråd i forbindelse med venskabsbænke og kakler til Tønder Kulturuge - 23.250 kroner.

Ballum Landsbyforening og Ballum Enges Forskønnelsesforening til storkerede, p-plads og stier ved bevandingsmøllerne - 18.000 kroner.

Toftlund Udviklingsråd til Drive in-underholdning - 25.000 kroner.

Samlet støtte: 184.675 kroner.

Pengene er afgørende de lokale landsbysamfund.

- Jeg tænker også, at det på længere sigt kan flytte noget i folks hoveder. Man kan få øjnene ekstra op for, at det faktisk er muligt at få støtte, når man ansøger om noget, slutter han.

Den nye pulje var ikke den eneste, som udvalget støttede her i 2020. I alt blev der uddelt 294.075 kroner til såkaldte enkeltstående projekter i Tønder Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce