Annonce
Læserbrev

Venskabsbyer betaler sig

Læserbrev: Baoding i Kina blev venskabsby med Sønderborg i 2012, og der har igennem tiden været flere gensidige delegationsbesøg.

Men der har også været kritiske røster imod delegationsrejserne i Sønderborg Kommune.

For nylig fulgte jeg op på, hvad Danfoss har fået ud af det, og er blevet meget positivt overrasket.

Project Zero har været en fantastisk inspirationskilde for Bording og andre byer, vi har tætte relationer til. Danfoss er meget på lystavlen, når kommunerne skal investere i for eksempel ny fjernvarme, men også i forhold til andre ting.

Det tætte forhold betyder rigtig meget, selvom de køber ind på samme måde som i Sønderborg via offentlige udbud. Sønderborg Kommunes udgifter til rejser mm. er efter min vurdering skønsmæssigt kommet mangefold hjem igen i form af skatter, vi har betalt direkte og indirekte. Danfoss har naturligvis også meget ud af det, så det har for alle parter været ren win-win-win.

Byer vi har tætte forhold til køber nok mere end 10 gange så meget som dem, vi ikke har tætte forhold til. Vi behøver ikke være venskabsbyer, men de personlige relationer til Sønderborg Kommunes ledelse betyder meget.

Project Zero sælger klimaløsninger. Seeing is believing, som vi siger. Det unikke ved Project Zero er at det er et partnerskab mellem det offentlige, private virksomheder og almindelige borgere. Borgerne i Sønderborg tager ansvar for vores klima og miljø. Det gør indtryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Annonce