Annonce
Tønder

Venstre benytter initiativretten: Kommunen skal tænke grønt

Daisy Dahl (V) vil have mere fokus på miljø og natur. Derfor foreslår hun, sammen med partikollegaen Mette Bossen Linnet, at FNs klimamål skal indarbejdes i Tønder Kommunes strategiske arbejde. Arkivfoto: André Thorup
De to Venstremedlemmer Daisy Dahl og Mette Bossen Linnet foreslår på vegne af den samlede Venstregruppe, at Tønder Kommune tænker mere grønt. Kommunalpolitikerne skal i næste uge tage stilling til, om også Tønder Kommune skal arbejde strategisk med FNs verdensmål om bæredygtig udvikling.

TØNDER: Slut med at tale - nu skal der handling bag ordene.

De to Venstremedlemmer Daisy Dahl og Mette Bossen Linnet har på næste møde i kommunalbestyrelsen, der finder sted på onsdag, benyttet sig af initiativretten på vegne af den samlede Venstregruppe.

Duoen foreslår ganske enkelt, at Tønder Kommune skal indarbejde FNs verdensmål om bæredygtig udvikling i sit arbejde. Mange kommuner, virksomheder og organisationer i verden arbejder allerede med verdensmålene.

- Det bør vi også i Tønder Kommune. Når vi arbejder med konkrete indsatser i kommunen, bør det ske med afsæt i verdensmålene. Derfor håber jeg FNs verdensmål fremadrettet kan være en strategisk partner, når vi skal træffe beslutninger, siger Daisy Dahl, som med Mette Bossen Linnet har summet over forslaget i lang tid. Faktisk startede de første summerier, da affaldsprojektet i Højer "Waste for life" løb af stablen ved Højer sidste år.

Annonce
Selv hvis der "bare" er to plastikflasker, der ryger ud i Vadehavet med åvandet, så er det to flasker for meget.

Bossen Linnet (V), forslagsstiller med Daisy Dahl (V).

Lidt plastik er for meget

Mette Bossen Linnet mener, at det er på tide, at der sættes handling bag duoens tanker.

- Vi ville gerne præsentere noget, der ikke bare var tomme ord, men konkrete forslag, som anviste nogle steder at starte. Vi håber, at vi med dette kan gøre en kæmpe forskel med forholdsvis få virkemidler, siger Mette Bossen Linnet.

FNs verdensmål består af 17 konkrete mål, der blandt andet dækker over vækst, lokalsamfund, job og uddannelse og natur, klima og miljø. Daisy Dahl og Mette Bossen Linnet har udpeget fire konkrete områder, som de håber, at man i Tønder Kommune kan arbejde med. De fire områder er mindre plastik i vandet, udskiftning af plastikservice i kommunen og institutioner, blomster, bier og insekter samt projektet "Vi vil plante et træ".

Mette Bossen Linnet fortæller, at hun selv har vinterbadet i Vidå. Hun er ikke stødt på meget plastik, men selv lidt er også for meget.

- Selv hvis der "bare" er to plastikflasker, der ryger ud i Vadehavet med åvandet, så er det to flasker for meget, konstaterer Bossen Linnet.

Vi må gå forrest

For Daisy Dahl og Mette Bossen Linnet handler det simpelthen om at passe på dyr og mennesker.

- Vi elsker den natur vi er omgivet af, og at vi er en del af verdens naturarv, og derfor vil vi gerne være med til at passe på den. Og med det landsskab vi har i Tønder, vil vi være blandt de første til at mærke klimaforandringerne, så vi er nødt til sammen at arbejde for bedre løsninger, siger Mette Bossen Linnet og Daisy Dahl tilføjer:

- Vi kan som politikere ikke sidde på hænderne. Vi har et ansvar, og vil vi skabe forandringer, må vi selv gå forrest. Klimadebatten ruller alle steder, det påvirker os, og derfor skrider vi til handling.

Daisy Dahl og Mette Bossen Linnet er overbeviste om, at forslaget får bred opbakning af de øvrige 29 politikere i kommunalbestyrelsen.

- Der skal ske noget på miljøfronten. Vi kan ikke forestille os, at vi har et stort flertal mod os, siger duoen.

Mette Bossen Linnet (V) fortæller, at duoen i det stille har arbjdet med planerne i et halvt års tid. Det var blandt andet affaldsprojektet "Waste for life" i Højer, der fik sparket de to kvinder i gang. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Kolding For abonnenter

- At lukke en havn... det er sgu da ikke noget, man bare lige gør

Annonce