Annonce
Billund

Venstre blev størst ved EP-valget i Billund Kommune

Stemmeresultater. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Valgresultatet fra afstemningen til Europa-Parlamentet i Billund Kommune ligger optalt. Venstre blev størst, mens Dansk Folkeparti gik markant tilbage.

Billund Kommune: I Billund Kommune fik Venstre flest stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, som blev holdt søndag.

34,4 procent af stemmerne i kommunen gik til Venstre - det er en fremgang på 6,6 procentpoint i forhold til valget i 2014.

Socialdemokratiet blev næststørst med 20,2 procent af stemmerne - det er en fremgang på 5,0 procentpoint.

18,1 procent af stemmerne gik til Dansk Folkeparti - det er en tilbagegang på hele 14,2 procentpoint.

Radikale Venstre fik 6,7 procent af stemmerne - en fremgang på 3,5 procentpoint.

5,9 procent stemte på Socialistisk Folkeparti - en fremgang på 0,7 procentpoint.

Konservative fik 4,6 procent af stemmerne - en tilbagegang på 5,0 procentpoint.

3,3 procent satte kryds ved Liberal Alliance - en fremgang på 0,7 procentpoint.

Folkebevægelse mod EU fik 2,9 procent af stemmerne - en tilbagegang på 1,2 procentpoint.

2,7 procent stemte på Enhedslisten, som stillede op for første gang.

Alternativet fik 1,3 procent af stemmerne. Partiet stillede også op til Europa-Parlamentet for første gang.

Stemmeprocenten i Billund Kommune endte på 63,43 procent. 12.009 af de stemmeberettigede 18.935 personer stemte. Ved valget i 2014 endte stemmeprocenten på 50,87.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

19 bilister får fartbøder

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce