Annonce
Tønder

Venstre er videre

Det var den siddende borgmester, Henrik Frandsen, der ønskede en hurtig afklaring i forhold til, hvem der skulle være Venstres spidskandidat, skriver næstformand for Venstre i Tønder Kommune, Lisbeth Bang Pedersen, Toftlund. Foto: Kurt Gabs
Annonce

Læserbrev: Når medlemmer forlader Venstre i Tønder kommune, gør det selvfølgeligt et stort indtryk på mig, det skal man altid tage til efterretning og lære noget af.

Men når man forlader Venstre, fordi man ikke helt har styr på fakta, det får mig til at reagere.

Venstre er et medlemsbåret parti, hvor demokratiet efterleves og danner rammerne om den politik, vi vil føre. Derfor undrer det mig, at man bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved, om Kim Tygesen er den rigtige formand. Det har vores medlemmer tydeligt udtrykt opbakning til ved sidste generalforsamling, og dette resultat bakker jeg 100% op om.


At valget blev afholdt korrekt og ikke mindst om resultatet var lovligt, er blevet undersøgt af Venstres landsorganisation, og der har intet være at sætte en finger på.


Omkring valg af borgmesterkandidat, så var det et ønske fra det daværende formandskab, at valget skulle afholdes i november 2020. Men dette blev fremskyndet af vores siddende borgmester, fordi han ønskede en hurtig afklaring i forhold til, hvem der skulle være Venstres spidskandidat.

Derfor blev der sat mange kræfter i gang for afholdelse og ikke mindst brugt mange penge på at få det afviklet. Så klinger det hult at kritisere processen, fordi udfaldet ikke blev, som man håbede på.

At valget blev afholdt korrekt og ikke mindst om resultatet var lovligt, er blevet undersøgt af Venstres landsorganisation, og der har intet være at sætte en finger på. Efterfølgende tog en samlet kommuneforeningsbestyrelse resultatet til efterretning, og gav hinanden håndslag på at arbejde målrettet med og for vores nye kandidat på posten, Martin Iversen, samtidig med at der i det sidste del af valgperioden skulle være et godt samarbejde med Henrik Frandsen. Men det samarbejde ønskede vores borgmester ikke.

Jeg er personligt ærgerlig over, at Henrik og flere gode Venstre folk valgte at forlade os, men bliver også nødt til at sige at der altid er to sider af en sag, og at dem der råber højest ikke altid har ret.

Til sidst vil jeg gerne pointere, at man i DK og i Venstre har ytringsfrihed. Men er der ytringer der går imod Venstres visioner og principper, tager vi selvfølgelig hånd om det i formandskabet. Det har vi på det seneste gjort flere gange, men dette foregår internt. Det mener jeg faktisk er god stil, og udviser respekt for det enkelte medlem, fordi det hos os er medlemmerne der danner rammerne.

Lad os nu se fremad og sammen skabe de bedste rammer for det fremtidige brede samarbejde i kommunalbestyrelsen med Martin Iversen i front.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce