Annonce
Indland

Venstre erkender klodset formulering om at være dansker

Indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V) erkender, at det var en klodset formulering i debatten om at være dansker. Også Konservatives integrationsordfører Naser Khader mener, at formuleringen kan misforstås.

Debatten raser efter Folketings-udtalelse, hvor der skelnes mellem danskere og efterkommere af indvandrere.

Et flertal i Folketinget er bekymret over, at der visse steder i landet bor flere indvandrere og efterkommere end etnisk danskere.

Det blev torsdag vedtaget i en udtalelse i Folketinget. Siden har debatten raset, og kritikken er gået på, at der skelnes mellem danskere og efterkommere af indvandrere.

Indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen (V) erkender, at det var en klodset formulering.

- Det bliver læst, som om at vi mener, at man ikke kan være dansker, hvis man ikke er født i Danmark, eller hvis ens forældre ikke er født i Danmark. Det mener vi naturligvis ikke.

- Der er masser, der er kommet hertil og har taget Danmark til sig, og som er danskere, og det er dejligt. Derfor er det lidt ærgerligt, at sådan en formulering gør, at nogle føler sig fremmedgjort, siger han.

Forslaget til vedtagelse omhandlede andelen af etniske danskere i boligområdet Brøndby Strand.

I forslaget lyder det:

- Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 procent.

- Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.

Allerede før forslaget blev behandlet torsdag, havde formuleringen fået flere politikere og borgere på sociale medier til tasterne.

De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, erkender, at formuleringen kan misforstås.

- Jeg erkender, vi kunne have formuleret os lidt mere præcist og utvetydigt, siger Khader, der mener, at dele af oppositionen fordrejer vedtagelsen:

- Der er også nogen i oppositionen, der bevidst har fordrejet vedtagelsen. Så det ender med at jeg får henvendelser fra folk, der taler om, at vi i Folketinget har vedtaget noget, som minder om Nürnberg-racelovene fra 1935. Det er helt vildt, siger han.

- I stedet for en debat, der drejer sig om at forebygge ghettoer, så handler det nu om, hvornår man er dansker og ikke dansker. Det ærgrer mig, siger Khader.

Integrationsordfører og De Radikales næstformand, Sofie Carsten Nielsen, afviser, at der skulle være tale om politisk drilleri.

- Jeg synes faktisk ikke, det er dril. Det er faktisk helt alvorligt, netop fordi vi skal tage os selv alvorligt, og vi vil gerne have Venstre med på det. Folk er blevet stødt over det her, og de føler sig tilsidesat, siger hun.

Hun vil fremsætte et nyt forslag til vedtagelse, når Folketinget åbner efter vinterferien.

Gruppeformand Jacob Mark (SF) vil indkalde til forespørgselsdebat for at blive klogere på Venstres holdning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce