Annonce
Tønder

Venstre-forening scorer medlemmer på vindmølle-modstand

Formanden for Venstre i Løgumkloster og omegn, Peter Nielsen, Løgumgårde, kan glæde sig over medlemsfremgang forud for tirsdagens generalforsamling. Arkivfoto: André Thorup
De sidste par uger op til generalforsamlingen har Venstre i Løgumkloster og omegn fået over 20 nye medlemmer. Baggrunden er ifølge formandsskabet vælgerforeningens afvisning af store vindmøller på land.

LØGUMKLOSTER: Når Venstre i Løgumkloster og omegn holder sine årlige generalforsamlinger, plejer det at samle omkring 25 medlemmer. Sådan bliver det næppe i år.

- Jeg regner med, at vi bliver dobbelt så mange, siger formanden for den lokale vælgerforening, Peter Nielsen, Løgumgårde, forud for årsmødet, som der er indkaldt til tirsdag aften den 14. januar.

Baggrunden for den forventede interesse er ikke mindst en stærkt øget medlemstilgang inden for de seneste par dage.

- Vi har fået over 20 nye medlemmer. Så nu er vi omkring 75, siger Peter Nielsen.

Baggrunden for tilgangen skal ifølge ham primært ses i vælgerforeningens stålsatte holdning med hensyn til at undgå at placere store vindmøller på land.

- De hører hjemme ude på havet, eller et sted, hvor de ikke generer, lyder det fra formanden.

Annonce

Hvis vi skal stoppe store vindmøller på land, så er det alfa og omega, at Peter Nielsen bliver genvalgt som formand.

Peter Hattens, næstformand, Venstre for Løgumkloster og omegns

Opråb fra næstformanden

Venstre i Løgumkloster og omegn har ved flere lejligheder gjort opmærksom på foreningens modstand mod store møller. Det skete blandt andet med et markant høringssvar under høringsfasen til en ny kommuneplan.

- Venstre i Løgumkloster er ikke styret af den øvrige Venstre-gruppe eller andre. Vi har vores egne standpunkter, påpegede Peter Nielsen, da han tiltrådte som formand.

Senest opfordrede vælgerforeningens næstformand, Peter Hattens, i et lokalt anti vindmølle-netværk, til at melde sig ind i vælgerforeningen i Løgumkloster.

- Hvis vi skal stoppe store vindmøller på land, så er det alfa og omega, at Peter Nielsen bliver genvalgt som formand, skrev Peter Hattens.

Hans opfordring blev udsendt 3. januar, umiddelbart efter at nye planer om vindmølleprojekter poppede op i både Ballum, Visby og vest for Døstrup.

Intern ballade

Peter Nielsen blev formand for vælgerforeningen i Løgumkloster ved generalforsamlingen sidste år. Det skete efter den daværende formand, Pia Dyring Lassen, stort set uden forvarsel valgte at trække sig, for efterfølgende at blive medlem i Borgerlisten.

- Jeg er skiftet til Borgerlisten, fordi Borgerlisten vil mere for vores kommune end noget andet parti vil, sagde hun dengang.

Intern splid

Peter Nielsen overtog derefter formandsskabet i en forening, der i kølvandet på det seneste kommunalvalg i 2017 skabte en del overskrifter og var præget af interne uroligheder.

Først valgte Jens Møller, Løgumkloster, for rullende web-kamera i byrådssalen at melde sig ud af Venstre. Det skete, fordi han følte sig overset i den dengang netop overståede konstituering.

Senere kvittede bestyrelsesmedlem Mogens Nielsen sit medlemsskab, og i november bakkede foreningens byrådsmedlem Irene Holk Lund ud. Det skete efter mere end 25 års medlemsskab, og efter at hun var blevet truet med eksklusion.

Peter Nielsen sagde dengang og holder fortsat fast i, at Irene Holk Lund ikke ville samarbejde. Irene Holk Lund sagde, at hun ikke ville deltage i det, som hun kaldte "en urimelig hetz" mod borgmester Henrik Frandsen og "en yderst skadelig mistroiskhed" til den kommunale forvaltning.

Irene Holk Lund er i dag medlem af medlem i Venstre-vælgerforeningen i Højer. Hun er dermed udelukket fra at deltage i eller forklare sig på tirsdagens generalforsamling i Løgumkloster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce